Baggrund
Jeg underviser Industrioperatører på Erhvervsskolen Esnord i Hillerød.
Jeg underviser i mange forskellige fag på GF2 og HF1, dog primært på HF2 som er det afsluttende forløb med svendeprøve.
Industrioperatøruddannelsen er en kort uddannelse med svendebrev der tager ca. 18 måneder, afhængig af tidligere teoretiske og erhvervsmæssige erfaringer.
Elevforudsætninger
Eleverne har forskellig forudsætninger som f.eks.:
- Nogle har i mindre grad beskæftiget sig med styring, mens andre hurtigt kan sætte sig ind i styring grundet deres erfaring.
- Nogle husker tilbage med skræk og rædsel til matematik i folkeskole, mens andre f.eks. har HTX og er dygtige til matematiske beregninger.
- Nogle har læse/skrive mæssige udfordringer, mens andre er gode til at læse.
- Nogle er ansat i store velrenommerede firmaer, mens andre er ledige der gerne vil have job i disse.
- Nogle er vant til at bruge IT, mens andre gør det i mindre grad.
Pneumatik undervisningen
Eleverne har haft pneumatik før på HF1, så der repeteres fagfagligt stof og tilføjes yderligere viden på HF2.
Teori:
- Undervisningen foregår i et klasselokale hvor teori gennemgås ved hjælp af powerpoint. Eleverne får undervisning i komponenter, virkemåde, monteringsteknik og fejlfinding.
Praktiske opgaver:
- Eleverne løser praktiske opgaver i industrihallen på prøvestande. Opgaverne er udleverede opgaver printet på papir.
Prøvestande til praktiske opgaver.
Læringsteoretisk problemstilling
Når eleverne skal øve opgaver på standene, er der mange ting de skal forholde sig til:- Er det de rigtige komponenter?
- Hvordan skal det sættes sammen?
- Hvilken porte skal til hvad?
- Hvordan skal den virke?
Ventetid, uro og manglende motivation
I denne fase er der en del ventetid blandt eleverne. Uanset hvad jeg gør, vil der her være elever der føler at de bliver forsømt. De kan se andre elever arbejde derudaf og kan ikke selv komme videre. Selvom vi beder eleverne om at hjælpe hinanden, bliver nogle så grebet så meget af det, at de i stedet for at hjælpe andre, hellere vil fortsætte derudaf og se hvor meget de kan nå. Andre bliver passive fordi at de er godt med, og trækker sig tilbage og mister fokus.
Hvis der ikke opretholdes en psykisk balance, kan der opstå modstand mod læring. Dette kan gøre at enkelte elev giver helt op, og det kan være svært at genoprette motivationen hos eleven.
Hvordan kommer det til udtryk?
Det kommer til udtryk ved at nogle elever kan virke frustrerede over ventetiden, og at de siger at de føler at de er bagud i forhold til andre elever. Dette kan gøre at der kommer til at mangle motivation, de føler at det er svært nok i forvejen, og ventetid, uro og frustration gør det bestemt ikke bedre.
Forskningsrapport: Læring, der rykker - Hvorfor
Læring, der rykker – Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv
Er i tråd med hvad Illeris siger med læringstrekanten. Indhold skal give mening for at motiverer, mestring, læring og progression skal være synligt for eleven for at give mening og som motiverer.
Mestring, læring og progression handler om:
• Progression – at den enkelte rykker sig
• Forudsætninger og forventninger om mestring
• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
• Opbygning af læringsidentitet
• Adgang til feedback og støtte
• Selvdisciplin, opgavefokusering og flow
I denne fase er der en del ventetid blandt eleverne. Uanset hvad jeg gør, vil der her være elever der føler at de bliver forsømt. De kan se andre elever arbejde derudaf og kan ikke selv komme videre. Selvom vi beder eleverne om at hjælpe hinanden, bliver nogle så grebet så meget af det, at de i stedet for at hjælpe andre, hellere vil fortsætte derudaf og se hvor meget de kan nå. Andre bliver passive fordi at de er godt med, og trækker sig tilbage og mister fokus.
Hvis der ikke opretholdes en psykisk balance, kan der opstå modstand mod læring. Dette kan gøre at enkelte elev giver helt op, og det kan være svært at genoprette motivationen hos eleven.
Hvordan kommer det til udtryk?
Det kommer til udtryk ved at nogle elever kan virke frustrerede over ventetiden, og at de siger at de føler at de er bagud i forhold til andre elever. Dette kan gøre at der kommer til at mangle motivation, de føler at det er svært nok i forvejen, og ventetid, uro og frustration gør det bestemt ikke bedre.
Illeris-læringstrekant. Læringens fundamentale processer, og dimensioner.
Hvad dimensionerne indeholder i blå skrift.
Læring som udvikling af kompetence.Hvad dimensionerne indeholder i blå skrift.
- Indhold: viden forståelser og færdigheder. Udvikling af kompetence. For at tilstræbe læring skal det give mening og mestring, for at udvikle funktionalitet.
- Drivkraft: motivation, følelser og vilje. Udvikling af kompetence. For at opretholde psykisk balance. Psykisk energi til at gennemføre læreproces.
- Samspil: handling, kommunikation og samarbejde. Individets samspil med den sociale og materielle verden. Den ene side det sociale nære niveau, f.eks. klasse eller gruppe. Den anden side overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne. Udvikling af kompetence, som socialitet.
Illeris' læringstrekant - Hvorfor?
Indhold, det der skal læres skal give mening for at fremme drivkraft, altså motivationen for at opretholde psykisk balance. For at sigte mod at højne motivationen og læringen hos eleven, skal det der skal læres give mening for eleven. Hvis det ikke giver mening for eleven, hvis ikke der kan ses en form for mestring og progression, kan det give manglende motivation og vilje til at lære stoffet.Forskningsrapport: Læring, der rykker - Hvorfor
Læring, der rykker – Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv
Er i tråd med hvad Illeris siger med læringstrekanten. Indhold skal give mening for at motiverer, mestring, læring og progression skal være synligt for eleven for at give mening og som motiverer.
Fire faktorer, der fremmer motivation og læring:
- Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål.
- Relevans, anvendelse og formål, som handler om, hvorvidt eleverne oplever, at det, de lærer på uddannelsen, er relevant for dem (fagligt eller personligt).
- Socialt klima, relationer og tilhør, som handler om elevernes samarbejde, trivsel og sociale liv på uddannelsen.
- Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, som handler om, hvordan uddannelserne arbejder med at inddrage eleven som medskaber i forhold til egen uddannelse.
Mestring, læring og progression handler om:• Progression – at den enkelte rykker sig
• Forudsætninger og forventninger om mestring
• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
• Opbygning af læringsidentitet
• Adgang til feedback og støtte
• Selvdisciplin, opgavefokusering og flow
Den e-didaktiske overvejelsesmodel
Den e-didaktiske overvejelsesmodel - hvorfor?
Den e-didaktiske overvejelsesmodel virker overskuelig, og der er en god guide hvor man kan undersøge emner lidt mere i dybden, hvorfor valget er faldet på denne model.
Man kan stadig vælge fokuspunkter som jeg har forsøgt. Men man kan stadig forholde sig til andre elementer i modellen. Jeg ser en kæmpe fordel i at man bliver ledt igennem forskellige del-elementer.
Bloom og Flipped classroom
Da jeg står med en praksisrelateret udfordring, har jeg valgt at bruge Blooms reviderede taksonomi og flipped classroom.
Ved at give eleverne teori og repetition hjemme før undervisningen i skolen, kan man så at sige vende det på hovedet (flipped). Derved tilstræber jeg at frigive tid i undervisningen til at eleverne kan skabe, vurdere, analysere og anvende, altså de øvre trin i Blooms reviderede taksonomi.
Derved kan de forberede sig i de lavtaksonomiske elementer i modellen hjemme, og de kan arbejde i de højere taksonomier på skolen!
Udkast til model af Henning Romme Lund
Transfer
Nær transfer i forhold til transfer imellem fag. Pneumatik - relæteknik for eksempel.Fjern transfer i forhold til hvad styringen kan bruges til i den virkelige verden.
Hvad vil jeg så gøre?
- Lærer-blog til samling af materiale.
- Thinglink til oplæg/repetition af komponenter - navne og virkemåde.
- Google Slides og Docs til symbolliste.
- Youtube videoer til instruktion af:
- udvælgelse af komponenter
- kontrol af komponenter
- monteringsteknik
- fejlfinding.
- QR-koder til ovenstående, så det er frit tilgængeligt (på blog og ved stande) for eleverne.
- Differentiering (Rød/Gul/Grøn) med sværhedsgrad i ekstra opgaver .
- Socrative evaluering. (feed-up, feed-back og feed-forward)
- Elev selvevaluering (Rød/Gul/Grøn) på tavle. (feed-up, feed-back og feed-forward)
