Case, opgave 4, 4. undervisningsdag

Opgave 4

Lad jeres overvejelser fra dagens øvelser indgå!
Vælg et undervisningsforløb fra jeres egen praksis (jeres case).
Vis f.eks. i en grafisk illustration, hvilke muligheder for feedback (loop), der findes i forløbet.
Marker de steder / områder, hvor der gives feedback:
◦Forsøg at skelne mellem de forskellige former for feedback, jf. Hatties model.
◦Begrund, hvorfor I mener, at den givne feedback kan støtte eleven i læreprocessen.
Læg jeres svar på jeres blog og link evt. til andres!

Tegn i hånden eller brug et mindmappings-værktøj, fx bubbl.us
Link til mindmap værktøj: bubbl.us

Undervisningsforløb

• Styring - pneumatik (trykluftstyring).

Grafisk illustration af Feed-back model

4. undervisnigsdag på DigiTek

Feedback og evaluering gennem digitale teknologier
- hvad, hvorfor, hvem og hvordan?

•Hvad er god undervisning og hvorfor kan evaluering kan være effektfuld?

•Evaluering/feedback gennem digitale teknologier
- fx Google Forms, Socrative og Kahoot

•Vi udformer spørgeskemaer (hands on)

•Opsamling på dagen

Todaysmeet

Opgave 1.

Hvorfor evaluerer vi?
Opgave 1 (10 min)

Grunde for dig?
Grunde for dit team?
...andre?

Drøftes m. sidemanden
I skriver max 2 grunde i TodaysMeet
Om min (Hannes) brug - http://goo.gl/1BEB3O

Rum på dagen på https://todaysmeet.com

Feedback type, læringsspor, målstyret undervisning

Feed-back type - model.

Feedback type	Observationer
Feedup Synliggørelse af mål og kriterier	1. klip - At sætte mål (1:53 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752190 2. Klip - Hvad kan vi? Sæt individuelle mål (1:47 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752271
Feedback Synliggørelse af, hvor eleven er nu	3. Klip - Hvor er jeg? Hvad vil jeg gerne lære? (1:14 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752286
Feed-forward Hvad skal eleven gøre for at komme videre i læreprocessen	4. Klip - Justering af mål (0:29 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752293 5. Klip - Hvor er jeg i forhold til mit slutmål? Nåede jeg det, jeg gerne ville? (1:02 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752302

Evidensbaseret læring

Evidensbaseret læring

Effekter af den organisations og den undervisningsorienterede leder

Den organisationsorienterede og den undervisningsorienterede leder er to meget anvendte
måder at kategorisere, hvordan skoleledere tænker og arbejder.

• Den organisationsorienterede leder er indstillet på at inspirere lærerne til nye niveauer af energi og forpligtelse på en fælles mission, hvilket udvikler skolens kapacitet til at arbejde sammen om at overvinde udfordringer og nå ambitiøse mål, og derefter sikre, at lærerne har tid til at gennemføre deres undervisning.

• Den undervisningsorienterede leder er optaget af kvaliteten af alle i skolen og deres virkning på elevernes læring, sikrer, at forstyrrelser af læringen minimeres, har høje forventninger til lærerne med hensyn til deres elever, besøger klasseværelserne og er optaget af at fortolke vidnesbyrd om kvaliteten og beskaffenheden af læringen på skolen. Der er gennemført analyser, der sammenligner effekter på disse to former for lederskab, og resultatet er – ikke overraskende – at den undervisningsorienterede leder har størst virkning på elevernes læring.

Kilde: Synlig læring – for lærere af John Hattie (Dafolo 2013)

Elevfeedback

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?

Et af de afgørende spørgsmål i uddannelsessystemet er, hvordan sko­len kan fremme elevernes læringsudbytte.

Feedback kan bygge bro imellem individets forforståelse, og den nye forståelse undervisningen søger at frembringe. Undervisningskommunikation skal udfordre elevernes aktueller forforståelse.

Feedback fra eleverne skal udfordre lærerens undervisning, så den bliver orienteret mod elevernes forståelseshorisont. Eleverne skal lære at pege på, hvor den nye forståelse er svær i forhold til den etablerede forforståelse. Det kræver igen feedback fra læreren om, hvordan det nye stof kan anvendes. Eleverne skal på den anden side genfremkalde den eksisterende forforståelse til at forstå det nye stof. Jo tydeligere eleven kan dette i samtalen med læreren, desto enklere bliver det for læreren at fremme elevens nye forståelse. Det er en påtrængende empirisk forskningsopgave i det danske grundskolesystem at undersøge, hvordan læreren i dagligdagen både kan tage hensyn til, hvad der kræves for at kunne løse en opgave ud fra fælles mål.

Styrken ved feedback af Hattie og Timperley

John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
Feed back – hvordan klarer jeg mig?
Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?

Læringsteoretisk problemstilling (opgave)

Øvelse 3: Padlet el. Thinglink ift. en læringsteoretisk problemstilling


I mindre grupper skal I identificere en læringsteoretisk problemstilling.


Kom med bud på, hvordan enten Padlet og/eller Thinglink kan anvendes – begrund jeres valg og overvejelser med hjælp fra dagens oplæg (teorier).


Del jeres bud på jeres blogs!

Vi skulle i en opgave komme med et bud identificere en læringsteoretisk problemstilling.

Hvordan kan jeg gøre undervisningen i pneumatik styring mere differentieret og mere praksisnær? (Transfer??)

Hvordan enten Padlet og/eller Thinglink kan anvendes – begrunde valg og overvejelser med hjælp fra dagens oplæg (teorier).

Jeg vælger Thinglink som udgangspunkt, (evt. Padlet senere), fordi jeg mener at jeg kan lave undervisningsdifferentiering ved at elever kan søge viden om pneumatik når det passer dem, og i de elementer de mangler viden om. Ydermere kan jeg ved hjælp af ovenstående, gøre at elever kan bruge mere tid i praktiske øvelser, og derved gøre det mere praksisnært.

Overvejelser med oplæg (teorier).

3. undervisningsdag på DigiTek

Didaktik - teknologi
Læring - teknologi

Fra industri- til videnssamfund:

• fra “lær om it”
• til “lær med og gennem it”

Web 2.0 skift omkring 2004

“Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi.”

BEK nr. 367 af 19/04/2016 , kap. 1, § 1, stk. 2


Centrale begrundelselser for brug af IT i EUD:


1.Øge elevernes muligheder for at lære

• viden, færdigheder og kompetencer om it 
• på en differentieret måde med it

2.Øge lærernes muligheder for at undervise

• bedre - øget kvalitet
• differentieret

3.Øge skolernes muligheder for at skabe bedre sammenhæng til og fra praksis

• lærerstyret, elevstyret og/eller praktikpladsstyret?

4.Bedre ressourceanvendelse, herunder eksempelvis ift. geografisk adskilte loklationer (små hold - skolesamarbejde)