torsdag den 31. august 2017

Forskningsrapport: Læring, der rykker

Læring, der rykker – Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv

Rapporten er produktet af et følgeforskningsprojekt, hvor blikket rettes mod elever og studerende på de erhvervsrettede uddannelser og undersøger, hvad der fra deres perspektiv er ’læring, der rykker’. Hvad oplever eleverne som gode og motiverende læreprocesser, og hvordan bidrager de igangværende uddannelseseksperimenter til at styrke elevernes læreprocesser? Hent rapporten her.

Fire faktorer, der fremmer motivation og læring

Analytisk er rapporten bygget op om en model bestående af fire faktorer, der i særlig grad har betydning for at skabe motivation og engagement for læring:
  • Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål.
  • Relevans, anvendelse og formål, som handler om, hvorvidt eleverne oplever, at det, de lærer på uddannelsen, er relevant for dem (fagligt eller personligt).
  • Socialt klima, relationer og tilhør, som handler om elevernes samarbejde, trivsel og sociale liv på uddannelsen.
  • Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, som handler om, hvordan uddannelserne arbejder med at inddrage eleven som medskaber i forhold til egen uddannelse.

Analysen er opbygget ud fra de fire faktorer i modellen og afdækker, hvordan de kommer i spil i de igangværende uddannelseseksperimenter, samt hvor der kan være potentiale for kvalificering og re-design af uddannelseseksperimenterne.

Kilde: http://uddannelseslaboratoriet.dk/forskning-og-udvikling/forskning/laering-der-rykker/

En social teori om læring

Komponenter i en social teori om læring:
  1. Mening: en måde hvorpå vi kan tale om vores (skiftende) evne til - individuelt og kollektivt - at opleve vores liv og verden som meningsfuld.
  2. Praksis: en måde hvotpå vi kan tale om de fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver som kan opretholde et gensidigt engagement i handling.
  3. Fællesskab: en måde hvorpå vi kan tale om de sociale former for hvilke vores aktiviteter kan defineres som værd at beskæftige sig med og vores deltagelse anerkendes som kompetence.
  4. Identitet: en måde hvorpå vi kan tale om hvordan læring ændrer hvem vi er og skaber personlige udviklingshistorier inden for rammerne af vores fællesskaber.


Wengers læringsmodel

Den erfaringsbaserede læreproces

Læring er den proces hvorved erfaring ( experience) omdannes til erkendelse. Denne definition fremhæver flere kritiske aspekter ved læreprocessen, når den ses ud fra et erfarings­perspektiv. For det første ligger vægten på processen i tilpasning og læring i mod­sætning til indholdet og resultatet. For det andet at erkendelse er en transforma­tionsproces der hele tiden skabes og genskabes, og ikke en uafhængig størrelse der kan tilegnes eller overføres. For det tredje omdanner læring erfaring i både sine ob­jektive og subjektive former. Og endelig at for at forstå læring må vi forstå erken­delsen - og omvendt.

Kolbs læringscyklus, erfaringsbaseret læring

onsdag den 30. august 2017

Thinglink demo video



Link: https://www.thinglink.com

Læringens processer og dimensioner


Læringens fundamentale processer, Illeris.


Al læring omfatter to forskellige processer: En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser og en indre mental tilegnelses- og bearbejdelsesproces, hvorigennem impulser­ne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring.
Mens præmis­serne for samspillet er af historisk og samfundsmæssig karakter, finder tilegnel­sesprocessen sted på et grundlag, der er udviklet biologisk i takt med menne­skets udvikling gennem millioner af år.
Dernæst er det blevet påpeget, at tilegnelsen altid omfatter både et indhold og en drivkraft, og dermed fremkommer læringens tre dimensioner. Den ind­holdsmæssige, den drivkraft-mæssige og den samspilsmæssige dimension. Indholdsdimensionen drejer sig typisk om viden, forståelse og færdigheder. Herigennem tilstræber vi generelt at skabe mening og mestring og styrker der­med vores funktionalitet, dvs. vores evne til at fungere hensigtsmæssigt i forhold til de omgivelser, vi befinder os i.
Drivkraft-dimensionen omfatter motivation, følelser og vilje. Herigennem tilstræber vi generelt at opretholde en mental og kropslig balance, og samtidig udvikler vi vores sensitivitet eller følsomhed. Samspilsdimensionen omfatter handling, kommunikation og samarbejde. Herigennem tilstræber vi generelt at opnå en social og samfundsmæssig inte­gration, som vi finder acceptabel, og samtidig udvikler vi vores socialitet.

DigiTek didaktik

Didaktik

Didaktiske hovedbegreber:

  • Formål og mål.
  • Indhold.
  • Organisering og tilrettelæggelse af undervisning og læreprocessser.
  • Undervisnings- og læremidler.
  • Evaluering.
  • Deltagerforudsætninger (den lærende og underviseren).
  • Sociale og kulturelle forudsætninger generelt.
  • Undervisnings- og læringsrum (fysiske/virtuelle).

  • Didaktiske modeller:


    Johann F. Herbart


    tirsdag den 29. august 2017

    2. undervisningsdag på DigiTek

    Didaktik

    "At ville noget med nogen!"

    Didaktik er alt der har med læreren at gøre.
    Læringsteori er alt der har med eleverne at gøre.
    Læringsteoretiske modeller (eksempler): TPACK og Den e-didaktiske læringsmodel.

    Didaktikken beskæftiger sig med:
  • Hvad er uddannelse og undervisning (herunder læring)?

  • Didaktikken vedrører tre elementer:
    1. Videns-tilegnelsesmåde - Hvordan? (metode)
    2. Holdningsdannelse - Hvorfor, formål? (værdier og/eller dannelsesidealer)
    3. Adfærdsforandring og/eller handlekompetence - Resultat, mål? (tilgang til og med verden)

    Didaktikkens genstandsfelt (læren om):
  • Undervisning
  • Formelle (styrede) læreprocesser
  • Indhold og metode i undervisningen
  • Dannelsens indhold
  • undervisning og læring
  • Et bredt didaktikbegreb

    Ud over det havde vi i dag øvelser med:
  • Chatrum i todaysmeet https://todaysmeet.com.
  • Arbejde i grupper med dokumenter i google docs og deling af disse https://docs.google.com.
  • Videocase, hvor vi lavede en video på smartphone, og uploadede den til youtube kanal. Link til youtube kanal blev delt i todaysmeet chatrum. Til denne skulle vi vælge en problemstilling som vi skrev på hver vores blog. Se tidligere indlæg om dette her.
  • Indlejring af youtube video på hver vores blog.

  • Konstruktion af 90 graders vinkel. ( 3 4 5 trekant )

    Øvelse 3: videocase:

    Opgave:

    Identificer en læringsteoretisk problemstilling og begrund jeres didaktiske overvejelser og valg via enten TPACK-modellen eller den eDidaktiske Overvejelsesmodel, herunder som minimum:
  • Mål for undervisningen – hvad?
  • Undervisnings- og læringsform – hvorfor og hvordan?
  • Læremiddel/teknologi – hvilke og hvorfor didaktisk set?


  • Læringsteoretisk problemstilling: Manglende tid i undervisningen, til at lære eleven et grundlæggende element.

  • Valg af model: den e-didaktiske overvejelses-model. Fordi den virker mere uddybende.

  • Mål for undervisningen – hvad?

  • Formål: at lave videoer for at spare tid i undervisning, frigive mere tid til andre elementer i faget.

  • Læringsmål: at lære eleven at konstruerer en ret vinkel.

  • Undervisnings- og læringsform – hvorfor og hvordan?

  • Undervisningsform: instruktivistisk: instruktion - lærer til elev i video.

  • Læremiddel/teknologi – hvilke og hvorfor didaktisk set?

  • Læremiddel/teknologi: hvad: youtube video. Hvorfor: fordi eleven kan se videoen når det passer eleven, f.eks. i bussen på vej hjem fra skole, og ikke når det passer lærer





  • mandag den 28. august 2017

    Samfund og dannelse



    Digital dannelse i EUD.

    Hvad, hvorfor.



  • At give elever faglige IT-kompetencer, som kan gavne dem når de kommer ud/tilbage til deres branche.
  • At give elever IT som grundlæggende færdighed, som forventes af en borger i samfundet i dag. (hvor mange ansættes i dag i f.eks. industrien, uden basale IT-færdigheder?)
  • At give undervisere nye muligheder for at variere undervisningen
  • At give undervisere nye muligheder for at differentiere undervisningen
  • IT-rygsække til elever med læse- og skrivevanskeligheder

  • Hvordan - hvilke udfordringer kan der være med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD-undervisning.

    Video - monteringsteknik pneumatik

    Video - supplement til indlæg om inspiration

    Et eksempel på en instruktionsvideo omhandlende monteringsteknik i faget styring - pneumatik. Lavet af kollega på industrioperatør-uddannelsen på Esnord.



    Inspiration

    I faget Styring - Pneumatik (trykluftstyring), gives der oplæg i teori omkring pneumatik i klasselokale ved hjælp af powerpoints, der indeholder emner omkring komponenter, symboler og virkemåde.

    Indimellem teori oplæggende, trænes der i praktiske øvelser omhandlende komponent genkendelse, monteringsteknik og afprøvning af det opstillede på nogle prøvestande i en produktionshal.
    Se figur 1.

    Hvad, hvordan og hvorfor.
    Som et led imellem teori og praksis, altså et led til at binde overgangen fra teori til praksis, findes der en simuleringsprogram kaldet Festo fluidsim. I dette program kan man opbygge en styring, ved at vælge de rigtige komponenter, indsætte dem de rigtige steder, og derefter kan man simulere styingen, dvs. man kan "trykke" på komponenter og se om styringen virker efter hensigten, inden at styringen laves som en praktisk øvelse på prøvestand.
    Se Figur 2 herunder.


    Figur 2.
    - Festo fluidsim


    Video - introduktion til e-didaktik

    Video - supplement til indlæg om den e-didaktiske overvejelsesmodel



    Den e-didaktiske overvejelsesmodel



    Formålet med den e-didaktiske overvejelsesmodel er at give undervisere på forskellige uddannelser og i forskellige fag et overblik over, hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af forløb med e-læring.

    Flipped classroom

    Flipped classroom er traditionel klasserums undervisning vendt på hovedet. Hvor man tidligere gav oplægget eller foredraget til et stof, eller et nyt fag og eleverne derefter øvede hjemme, er idéen med flipped classrooom at foredraget eller oplægget udføres som lektier. Dvs. at eleverne får oplægget derhjemme, så eleverne i skolen kan øve stoffet koncentreret i skolen med læreren som vejleder, og ikke som tidligere hvor læreren groft sagt primært er formidler. I “The flipped Classroom” forbereder eleverne sig selvfølgelig også hjemmefra. Men de arbejder ikke med at “anvende viden” gennem f.eks. opgave- og problemløsningsaktiviteter. Det gør de til gengæld i skolen. Idéen er ligeledes at man i skolen kan bruge tiden på de øverste niveauer af Blooms taksonomier.

    Se tidligere indlæg om blooms-taksonomier



    søndag den 27. august 2017

    Blooms taksonomier

    Blooms taksonomier skal ses som hjælp til undervisere, til et give en forståelse for hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau, gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer. Blooms taksonomi er blevet revideret flere gange, herunder vist med hvilken type vidensform der er i spil.

    Blooms reviderede taksonomi



    Modellen bygger på at forståelse af et emne kan betragtes som en kronologisk rækkefølge. Der er altså tale om en kognitiv taksonomi. Lidt som at bygge et hus. Fundamentet skal være bestående, før man kan bygge vægge osv. Basal viden skal være på plads, før denne kan anvendes. Teori skal kunne anvendes, før man kan kan benytte den i en analyse. Idéelt set, går man fra det simple til det komplekse, fra det kendte til det ukendte.

    TPACK

    Hvad er TPACK?
    TPACK står for: Technological, Pedagogical And Content Knowledge.

    Den danske oversættelse er TPFV, og står for:

  • Teknologisk
  • Pædagogisk
  • Fagfaglig
  • Viden.

  • For at kunne integrere teknologi i undervisningen, må undervisere beherske 3 grundlæggende vidensområder:



  • Teknologi – læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.
  • Pædagogik (og didaktik) – viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Fagfaglig – Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.




  • De 3 vidensområder: teknologi, pædagogik og fagfaglighed skal ikke ses hver for sig, men som en kompleks, komplementær størrelse. De er alle lige vigtige.

    fredag den 25. august 2017

    Digital teknologi og design



    Tabel 1: Fem IT-diskursers perspektiver og kompetencemål.

    Fem perspektiver på digital teknologi og undervisning:




  • Digital teknologi diskuteres forhold til til at forandre og understøtte de eksisterende fag.
  • Digital teknologi diskuteres også forhold til til at understøtte lærings- og undervisningssituationerne.
  • Et tredje perspektiv er at forstå digital teknologi som et nyt fagfelt.
  • Endelig består et perspektiv på skole og digital teknologi som en katalysator for de forandringer af samfundet, vi oplever samtidig med den øgede digitalisering.
  • .. at klæde elever på til at mestre den digitale teknologi som forudsætning for at forstå og agere meningsfuldt i et demokratisk samfund.

  • Hvorfor digitale fabrikationsteknologier?


    Kurt og kubik-knægtene



    Om brug af QR-koder

    Vi har i læregruppen talt om at lave QR-koder til instruktionsvideoer, til faget Styring - Pneumatik (trykluftstyring). Idéen var at lave videoer og uploade dem til youtube, med videoer med monteringsteknik, fejlfinding til når styringen ikke virker, og video med symboler m.v. Tanken var at det var undervisere der lavede videoerne, lavede QR-koderne, satte dem op og afprøvede det.
    Det mener jeg stadig er en god idé, men jeg tænker nu at hvis eleverne bliver sat til det, vil der komme flere elementer af Web 2.0 begrebet ind over. De ville selv skulle producere video, uploade dem til hvilken video online platform de vælger, søge og finde værktøj til at producere og scanne QR-koder med, afprøve det, og til sidst lade andre grupper afprøve det hele og slutteligt få Feed-back på det fra den gruppe der tester produktet.
    Og hvorfor så det? Jeg mener at det kunne tilgodese og motivere læsesvage, og lærende med svag boglig tradition, der har andre styrker som f.eks. IT færdigheder med at lave video m.v.

    Didaktik 2.0



    Figur 2.1: Web 2.0-praksisformer i skolen i dag.

    Læremiddelkultur mellem tradition og innovation

    Når jeg læser Didaktik 2.0 - et nødvendigt paradigmeskift, kan jeg ikke lade være med at tænke på min egen praksis.

    "Vores undersøgelse viser, at de nye, gratis internetbaserede og frit tilgængelige læringsressourcer i vidt omfang er slået igennem i lærernes forberedelseskultur og i elevernes selwalgte læringsaktiviteter, men lærerne mangler generelt set didaktiske principper, som kan understøtte deres planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, der matcher muligheder og vilkår i vidensamfun­det. Især er der brug for at understøtte eleverne i deres ofte ikke særlig kvalifice­rede brug af nettets muligheder. Vores undersøgelse viser også, at selv om grundbetingelserne for læring i vidensamfundet i vid udstrækning gennemsyrer skolen, så har skolen ikke for­mået at udvikle didaktiske principper og nye former for didaktisk design, som kan matche vidensamfundet."

    tirsdag den 22. august 2017

    Opsamling - grupperne

    Opsamling - grupperne:
    Drøft og noter:
    Hvad DigiTek betyder for lærer- og elevrollen?
    Argumenter vha. Skole 2.0 side 23 og E-læring på Web 2.0 side 22 og 34.

    Svar:

    • Elever er mere selvstændige.
    • Elever er ikke passive, men aktive medproducenter.
    • Fleksibel læring.
    • Elever kan interagere med hinanden.
    • Åbne og fleksible resultater og læreprocesser.

    Eksempel på Case

    Case:

    • Teori gennemgås i teorilokale.
    • Vi går derefter i produktionshal hvor vi abejder i små grupper af ca. 2 personer.
    • Elever har svært ved at koble teori til praksis.
    • Der er stort spring i færdigheder blandt eleverne.
    • Det er svært at nå rundt til alle og give ordenlig Feed-back.
    • I starten af de praktiske øvelser er der meget ventetid blandt eleverne.
    • De er gode til at samarbejde. 


    Spørgsmål:

    • Hvilket fokus kan vælges?
    • Hvorfor?
    • Hvad kan i så fald undersøges? (viden, færdigheder og kompetencer).
    • Og hvorfor?


    Svar:

    • Fokus: Instruktionsvideoer og QR-koder til videoklip kan laves. Dette vil hjælpe elever der mangler en ordenlig grundlæggende instruktion i monteringsteknik.
    • Hvorfor: Dette vil afhjælpe ventetid, og læreren kan bruge mere tid på ordenlig Feed-back.
    • Fokus: Instruktionsvideoer til fejlfinding kan ligeledes laves, så at eleverne allerede fra starten kan indstille sig på, selv at udføre fejlfinding med hjælp fra videoklip.
    • Hvorfor: Dette vil ligeledes afhjælpe ventetid, og læreren kan bruge mere tid på ordenlig Feed-back.

    E-portfolio (blogs)



    1. undervisningsdag på DigiTek



    Eksempler på “It” i DigiTek - platforme, programmer, tjenester, apps mm.

    Første dag på DigiTek var spændende men også fyldt med nye ting. Jeg mener at jeg er rimelig godt med, m.h.t. IT, og alligevel har jeg fundet ud af at der er maser af digitale teknologier derude, som jeg enten ikke har brugt eller slet ikke kender til.
    F.eks kender jeg ikke Pixenate, som er en online foto editor. https://pixenate.com/
    Jeg har ikke rodet med blogs før, men det er nemt at komme i gang med i en meget brugervenlig brugerflade. Man indsætter "Gadgets" i en Layout side som er til at gå til. Man kan også redigere i HTML, som bringer minder til de gode gamle dage, hvor jeg lavede hjemmesider i blandt andet HTML i starten af og op gennem 0'erne.



    Om mig

    Svar på spørgsmål til lille opgave med præsentation.
    Lidt om mig:
    • Mit navn er Allan Frølich.
    • Jeg underviser på uddannelsen til Industrioperatører på Esnord i Hillerød.
    • Min uddannelses baggrund er at jeg er uddannet Automatiktekniker, hvor jeg bl.a. har udført fejlfinding, reparationer og vedligehold på maskiner for industrien.
    • Min vigtigste opgave som erhvervsskolelærer, er at give elever med dårlig skoleerfaring lyst til at lære/uddanne sig.
    • Mine styrker er at jeg er tålmodig, god til at lære komplicerede ting fra sig, og at jeg har empati.
    • Jeg vil gerne blive bedre til at bruge digitale teknologier (DigiTek) i min undervisning, men også bare generelt.

    fredag den 18. august 2017

    E-læring på Web 2.0


    Jeg vil i de nærmeste dage bruge et par timer på at gå i krig med en del af vores pensum. God weekend.

    torsdag den 17. august 2017

    Afprøvning af Evernote



    Evernote er et redskab hvor man kan oprette, gemme og dele noter på tværs af platforme både i tekst, billeder, filer og lyd. Jeg har hørt om det før men har ikke prøvet det endnu. Jeg overvejer om det skal prøves af i forbindelse med DigiTek modulet jeg skal starte på, på mandag.

    https://www.evernote.com

    onsdag den 16. august 2017