Blog - del 1

Kontekst
Baggrund
Jeg underviser Industrioperatører på Erhvervsskolen Esnord i Hillerød.
Jeg underviser i mange forskellige fag på GF2 og HF1, dog primært på HF2 som er det afsluttende forløb med svendeprøve.

Industrioperatøruddannelsen er en kort uddannelse med svendebrev der tager ca. 18 måneder, afhængig af tidligere teoretiske og erhvervsmæssige erfaringer.

Elevforudsætninger
Eleverne har forskellig forudsætninger som f.eks.:

• Nogle har i mindre grad beskæftiget sig med styring, mens andre hurtigt kan sætte sig ind i styring grundet deres erfaring.
• Nogle husker tilbage med skræk og rædsel til matematik i folkeskole, mens andre f.eks. har HTX og er dygtige til matematiske beregninger.
• Nogle har læse/skrive mæssige udfordringer, mens andre er gode til at læse.
• Nogle er ansat i store velrenommerede firmaer, mens andre er ledige der gerne vil have job i disse.
• Nogle er vant til at bruge IT, mens andre gør det i mindre grad.

Dette gør at der er stor bredde i elevernes læringsforudsætninger, men målet for eleverne er det samme.

Pneumatik undervisningen
Eleverne har haft pneumatik før på HF1, så der repeteres fagfagligt stof og tilføjes yderligere viden på HF2.

Teori:

• Undervisningen foregår i et klasselokale hvor teori gennemgås ved hjælp af powerpoint. Eleverne får undervisning i komponenter, virkemåde, monteringsteknik og fejlfinding.

Praktiske opgaver:

• Eleverne løser praktiske opgaver i industrihallen på prøvestande. Opgaverne er udleverede opgaver printet på papir.

Prøvestande til praktiske opgaver.

Læringsteoretisk problemstilling

Når eleverne skal øve opgaver på standene, er der mange ting de skal forholde sig til:

• Er det de rigtige komponenter?
• Hvordan skal det sættes sammen?
• Hvilken porte skal til hvad?
• Hvordan skal den virke?

Ventetid, uro og manglende motivation
I denne fase er der en del ventetid blandt eleverne. Uanset hvad jeg gør, vil der her være elever der føler at de bliver forsømt. De kan se andre elever arbejde derudaf og kan ikke selv komme videre. Selvom vi beder eleverne om at hjælpe hinanden, bliver nogle så grebet så meget af det, at de i stedet for at hjælpe andre, hellere vil fortsætte derudaf og se hvor meget de kan nå. Andre bliver passive fordi at de er godt med, og trækker sig tilbage og mister fokus.
Hvis der ikke opretholdes en psykisk balance, kan der opstå modstand mod læring. Dette kan gøre at enkelte elev giver helt op, og det kan være svært at genoprette motivationen hos eleven.

Hvordan kommer det til udtryk?
Det kommer til udtryk ved at nogle elever kan virke frustrerede over ventetiden, og at de siger at de føler at de er bagud i forhold til andre elever. Dette kan gøre at der kommer til at mangle motivation, de føler at det er svært nok i forvejen, og ventetid, uro og frustration gør det bestemt ikke bedre.

Illeris-læringstrekant. Læringens fundamentale processer, og dimensioner.
Hvad dimensionerne indeholder i blå skrift.

Læring som udvikling af kompetence.

• Indhold: viden forståelser og færdigheder. Udvikling af kompetence. For at tilstræbe læring skal det give mening og mestring, for at udvikle funktionalitet.
• Drivkraft: motivation, følelser og vilje. Udvikling af kompetence. For at opretholde psykisk balance. Psykisk energi til at gennemføre læreproces.
• Samspil: handling, kommunikation og samarbejde. Individets samspil med den sociale og materielle verden. Den ene side det sociale nære niveau, f.eks. klasse eller gruppe. Den anden side overordnede samfundsmæssige niveau, der sætter præmisserne. Udvikling af kompetence, som socialitet.

Illeris' læringstrekant - Hvorfor?

Indhold, det der skal læres skal give mening for at fremme drivkraft, altså motivationen for at opretholde psykisk balance. For at sigte mod at højne motivationen og læringen hos eleven, skal det der skal læres give mening for eleven. Hvis det ikke giver mening for eleven, hvis ikke der kan ses en form for mestring og progression, kan det give manglende motivation og vilje til at lære stoffet.

Forskningsrapport: Læring, der rykker - Hvorfor
Læring, der rykker – Læring, motivation og deltagelse – set fra elever og studerendes perspektiv
Er i tråd med hvad Illeris siger med læringstrekanten. Indhold skal give mening for at motiverer, mestring, læring og progression skal være synligt for eleven for at give mening og som motiverer.

Fire faktorer, der fremmer motivation og læring:

• Mestring, læring og progression, som handler om den individuelle elevs oplevelse af mestring og progression, herunder elevens mulighed for at arbejde med personlige læringsmål.
• Relevans, anvendelse og formål, som handler om, hvorvidt eleverne oplever, at det, de lærer på uddannelsen, er relevant for dem (fagligt eller personligt).
• Socialt klima, relationer og tilhør, som handler om elevernes samarbejde, trivsel og sociale liv på uddannelsen.
• Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder, som handler om, hvordan uddannelserne arbejder med at inddrage eleven som medskaber i forhold til egen uddannelse.

Mestring, læring og progression handler om:
• Progression – at den enkelte rykker sig
• Forudsætninger og forventninger om mestring
• Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål
• Opbygning af læringsidentitet
• Adgang til feedback og støtte
• Selvdisciplin, opgavefokusering og flow

Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Den e-didaktiske overvejelsesmodel - hvorfor?
Den e-didaktiske overvejelsesmodel virker overskuelig, og der er en god guide hvor man kan undersøge emner lidt mere i dybden, hvorfor valget er faldet på denne model.
Man kan stadig vælge fokuspunkter som jeg har forsøgt. Men man kan stadig forholde sig til andre elementer i modellen. Jeg ser en kæmpe fordel i at man bliver ledt igennem forskellige del-elementer.

Bloom og Flipped classroom
Da jeg står med en praksisrelateret udfordring, har jeg valgt at bruge Blooms reviderede taksonomi og flipped classroom.
Ved at give eleverne teori og repetition hjemme før undervisningen i skolen, kan man så at sige vende det på hovedet (flipped). Derved tilstræber jeg at frigive tid i undervisningen til at eleverne kan skabe, vurdere, analysere og anvende, altså de øvre trin i Blooms reviderede taksonomi.
Derved kan de forberede sig i de lavtaksonomiske elementer i modellen hjemme, og de kan arbejde i de højere taksonomier på skolen!

Udkast til model af Henning Romme Lund

Transfer

Nær transfer i forhold til transfer imellem fag. Pneumatik - relæteknik for eksempel.
Fjern transfer i forhold til hvad styringen kan bruges til i den virkelige verden.

Hvad vil jeg så gøre?

• Lærer-blog til samling af materiale.
• Thinglink til oplæg/repetition af komponenter - navne og virkemåde.
• Google Slides og Docs til symbolliste.
• Youtube videoer til instruktion af:
• udvælgelse af komponenter
• kontrol af komponenter
• monteringsteknik
• fejlfinding.
• QR-koder til ovenstående, så det er frit tilgængeligt (på blog og ved stande) for eleverne.
• Differentiering (Rød/Gul/Grøn) med sværhedsgrad i ekstra opgaver .
• Socrative evaluering. (feed-up, feed-back og feed-forward)
• Elev selvevaluering (Rød/Gul/Grøn) på tavle. (feed-up, feed-back og feed-forward)

Blog - del 2

Praktisk IT baseret produkt
Blog til samling af materiale
Dette vil gøre at eleverne til hver en tid har adgang til en samling materiale ét sted. Dette er uafhængigt af adgang hjemmefra til fælles elev-drev. Link sendes over elevplan til email og sms.
Thinglink til oplæg og repetition
Jeg vil gøre brug af Thinglink til oplæg og repetition.
Eleverne har haft pneumatik før på HF1, men det kan kan være svært at huske p.g.a. at det kan være lang tid fra de afsluttede HF1 og til nu hvor de er startet på HF2.

Her tænker jeg flipped classroom, hvor elever repeterer udvalgte komponenter, før de møder ind til første dag i pneumatik på HF2.



Dette vil gøre at det lange oplæg i powerpoint præsentation jeg plejer at starte op med, kan erstattes af et mindre teorioplæg og repetition.

QR-kode til Thinglink

Google slides til repetition af komponenter og dertil hørende symboler
Symbolliste er lavet i google slides, som ligeledes er tilgængelig online.



Youtube videoer til repetition af monteringsteknik mm
Jeg har valgt at bruge den type video, som Henning Romme Lund kalder en instruerende video, hvor der gennemgås instruktioner i pneumatik. Lund bemærker, at en for lang video kan gøre at eleven taber fokus og at det er vigtigt at gøre sine videoer korte, eller man kan dele den op som jeg har gjort herunder.
Video eksempler i 4 dele til:

1. montering på tavle (komponentgenkendelse),
2. kontrol af komponenter
3. monteringsteknik (systematik)
4. kontrol af at styring virker efter hensigten.

1. Montering på tavle (komponentgenkendelse)



2. Kontrol af komponenter


3. Monteringsteknik (systematik)

 

4. Kontrol af at styring virker efter hensigten



Praktiske øvelser
De praktiske opgaver udleveres på printede papirer.

QR-koder til ekstra opgaver
QR-koder til differentiering af sværhedsgrad i opgaver:

• Grøn, letteste opgave
• Simpel opgave tegning med få komponenter, der skal laves styring ud fra.
• Gul, lidt sværere opgave
• Flere komponenter, lidt mere kompleks opgave, der skal laves styring ud fra.
• Rød, meget sværere opgave
• Meget sværere opgave i ren tekst. Der står hvilken sekvens styring skal køre, og intet andet. Styringen skal både struktureres og bygges, så den virker efter hensigten. 

Socrative til evaluering

https://b.socrative.com/login/student/                   Room name: CYGLZQFM2

Eksempel på spørgsmål

Socrative, hvorfor?

Min grund til at bruge Socrative til evaluering, er at det er en nem og overskuelig måde at se hvilke spørgsmål, eleverne har svært ved at svare på.

I det viste eksempel, kan jeg se at ud fra de spørgsmål de har svaret forkert på, at de kan have nogle problemer med at svare på ventiler med henholdsvis Normally Closed og Normally Open, eller at de kan have problemer med at skelne manuelt aktiverede ventiler fra luftstyrede.

Så ved jeg overordnet hvad der skal tages fat på den følgende dag i pneumatik.

Selvevaluering, hvorfor?

Ved hjælp af Rød, Gul og Grøn, skal eleven evaluere på egen læreproces.
Dette gøres på et skema der hænges på en tavle i produktionshal. Eleven skal placere farvede felter på dette skema, hvor eleven selv mener at han/hun er i forhold til feltet.
På denne måde er elevens progression synlig, igennem feedup, feedback og feedforward.
Dette udføres af eleven selv, men med den eller de personer som eleven har arbejdet i gruppe med. Evt. med underviser som vejleder.
Bemærkning: Alle punkterne sættes som udgangspunkt i røde felter. Derved er det mit håb at alle er med på at gøre deres progression så synlig som denne model er. Men når alle starter på røde felter, kan alle se en progression, lille som stor, og det er mit håb at denne synlige progression vil være motiverende. Det er ikke et mål i sig selv, at alle felter skal ende i grøn, men at læringen for den enkelte er synlig. Elever der har overvejende mange grønne felter, SKAL hjælpe andre elever.

Eksempel

Skema at støtte sig til ved ovenstående evaluering

Blog - del 3

Problemstilling løst?
Her vil jeg forklare hvordan jeg mener at have løst den læringsteoretiske problemstilling.

Løsning:
Når eleverne kan tilgå materiale online, samtidig med at jeg er optaget et andet sted, kan eleverne søge information når det er relevant og når behovet er der for den enkelte.

Dette vil frigøre lærer-ressourcer, som vil gøre at jeg kan støtte elever med behov for mere hands-on hjælp og støtte.

Jeg er af den overbevisning at eleverne bliver holdt beskæftiget i læringen og at de dermed kan fastholde deres fokus.

Mit håb er, at ventetiden for eleverne stort set forsvinder, at de bliver motiverede og dermed får styrket deres drivkraft, ved at der er progression i deres læring, og de kan se denne progression.
Jeg tror at den oprindelige problemstilling, om ikke er blevet løst, så afhjulpet til en hvis grad.
I og med at eleverne kan tilgå thinglink med komponent forklaring og hvad det kan bruges til, youtube videoer med instruktioner og symbolliste på google slides, kan eleverne søge information når det er relevant og når behovet er der for den enkelte. Dette styrker indholdet i læringen.

QR-koder, Youtube, Thinglink, Google Slides/Docs - Hvorfor?

• Eleverne skal have adgang til viden ad flere kanaler.
• Eleverne skal have adgang til viden, når de har brug for den (tid og sted)

Evaluering
Nøgleordet her er synlig progression. Hvis elevernes feedup, feedback og feedforward bliver synlig som med elev selvevaluering på et skema på produktions-tavle, og Socrative evalueringstest, mener jeg at eleven kan se hvor han/hun skal hen (feedup), hvor eleven er (feedback) og hvad næste skridt skal være (feedforward). Dette gør at eleven kan se sin progression, og det vil det højne motivationen. Ud over det vil jeg som underviser fremstå troværdig, og det er ligeledes en vigtig faktor.

Transfer
Mht transfer er det mit håb, at når eleverne er i praktikforløb eller tilbage på arbejdspladsen, at de benytter sig af de digitale teknologier som thinglink, youtube videoer med videre, for dermed at skabe transfer. Eleverne kan repetere og genkende elementer fra skolen, som de kan bruge ude hvor det er relevant, i situationen de står i. Dette kan også foregå imellem skoleforløb.

Fremadrettet
Perspektivering

Udfordringer
Det er ikke sikkert at lærer-kollegaer er helt med på idéen. Det vil kræve at man tænker helt anderledes i forhold til didaktik, og det vil også kræve at alle er med på at prøve det af. Det kan der være mange årsager til. Nogle udfordringer lever man med, fordi i det store hele går det godt og eleverne melder tilbage at de er godt tilfredse med mange ting. Det kan også være at nogle lærere ikke vil ændre deres omgang med undervisning så markant på en gang. Så hvorfor lave om?

Det er vigtigt at pointere at digitale teknologier, i sig selv ikke er motiverende.
Det er et værktøj som alt muligt andet. Det har mange nye muligheder for ændret didaktik, men det skal give mening for mig mht didaktik som underviser, men så sandelig også for den lærende i forhold til læring.
I dette modul har jeg lært meget, men som alt muligt andet nyt skal man være varsom med at kaste en masse nye ting ind i undervisningen på én gang.
Man kan engang imellem i denne her masse af ny viden, lidt glemme hvad det hele handler om:
-Elevens læring.

Afrunding
Det er vigtigt at pointere at når jeg skal ligge skolemateriale online, er det vigtigt at forholde sig til skolen overordnede IT politik, og alle i lærergruppen skal være med på at materiale bliver delt.

Man kunne godt tænke at de her digitale teknologier kan være en stor mundfuld for elever der ikke alle er lige glade for dem, men min forventning er at de kan se en kæmpe mulighed for at dygtiggøre sig netop ved hjælp af de teknologier.

Opgave eks. træning

Noter
Viden - teori

Færdighed - anvende noget

Kompetence - anden sammenhæng/kontekst

Husk konkrete bud på f.eks. hvordan man tænker teori i forhold til en given situation
Eks. kolb efaringsbaseret - virkelighedsnært

Hvad er det eks. thinglink, youtube kan bruges, hvad gør det?

Opgave eksamenstræning

Eksamenstræning

I mindre grupper/makkerpar

• Drøft, hvordan I forstår spørgsmålene - hvilken type viden efterspørges?
• Kom med bud på hvert spørgsmål ift. teori, model(er) og teknologi
• Skriv jeres svar i et google docs dokument.

7. undervisningsdag på DigiTek

Transfer sker ikke automatisk! Sammenhæng er kodeordet!

Den erhvervspædagogiske vekselvirkning som udfordring og potentiale!

Jørgen bisgård - didaktik PHD

2/3 af erhvervsuddannelse er i virksomhed (praktiksted), alligevel er det skolen sørge for transfer.

Transfer? et bud fra Vibe Aarkrog (2012, s. 32)

Transfer betyder at overføre og anvende noget, man har lært eller erfaret i en situation, i en anden situation.

Transferprocessen indeholder en transformation af det, man har med sig fra tidligere situationer, således at det tilpasses de kendetegn, der er ved den situation, hvori det skal anvendes.

Transfer og læring er tæt forbundet!

Øvelse 4. 7. undervisningsdag

Øvelse 4: Samarbejde og videndeling 

• Drøft i makkerpar, hvordan I på baggrund af det, som I har lært på modulet kan samarbejde og videndele med kolleger omkring anvendelse af digitale teknologier i undervisnings- og læreprocesser
• Skriv disse bud på jeres blogs

En kollega har stor udfordring i faget plast.
Eleverne står i kø for at få hjælp til både betjening, indkøring, formskift med mere, på en gang.
Resultatet af det er at han styrte rundt, holder ikke rigtig pause osv. på grund af at eleverne hiver og flår i ham.

Et bud på dette, kunne være at lave instruktioner i punktform i f.eks. google docs til følgende:

• Betjeningsvejledning (simpel) til hver maskine
• Instruktion i hvordan man laver formskift
• Instruktion i formsikring
• Instruktion i punktform til indkøring i f.eks. google docs, der kan deles online ved hjælp af QR-koder.

Fordele:

• kan deles online ved hjælp af QR-koder.
• På den måde kan de ændres/opdateres løbende og de samme QR-koder kan bruges, f.eks. ved maskinen de skal lave det på.
• Frigøre lære-recourser og elever får mere praktisk læring.

Alt dette kunne laves af elever.

Øvelse 2. 7. undervisningsdag

Øvelse 2: Modsætninger og spændinger mellem skole og virksomhed som læringskontekst

• Drøft hvilke modsætninger og spændinger jeres elever oplever mellem skole og virksomhed
• Skriv jeres bud i denne Padlet

Vores bud Jakob, Ryan og Allan:

Øvelse 1. 7. undervisningsdag

Transferfremmende undervisning

Øvelse 1: Transferfremmende undervisning

• Drøft i makkerpar, hvordan I forsøger at skabe betingelser for, at der kan ske transfer i jeres undervisning og kom med 3 konkrete eksempler (m/u teknologi)
• Skriv det som et indlæg på jeres blog

Eksempler:

• Fra et fag til andet - fra pneumatik (trykluftstyring) til relæteknik. Eleverne kan overføre viden om luft styrede ventiler til elstyrede ventiler i relæteknik.
• Fra hjem til skole. I faget el-lære forsøger jeg at skabe transfer. Mange elever har svært ved el, det er ikke noget så mange forholder sig til, de ringer bare efter elektrikker. Men når får en dialog om hvorfor de kan få små stød når de for eksempel rører deres vaskemaskine, fanger man deres interesse.
• Transfer imellem teori og praksis på skolen. Teoretisk beregning af blandingstemperatur. Bagefter afprøves det i praksis, hvor temperaturen stort set viser sig at være den de har beregnet sig frem til.

Transfer er en stor udfordring, når eleverne ikke kan se at de kommer til at bruge færdigheder med mere, når de kommer tilbage i virksomhederne. Vi forsøger at sige til dem at de ikke ved hvad de skal lave i morgen. Det kan jo være at de får mulighed for at deltage i projekter, hvor de skal bruge deres viden, færdigheder og kompetencer fra eksempelvis pneumatik.

Transfer mellem uddannelse og arbejde

Noter

Transfer - anvendelse af det lærte

To meget forskellige kontekster:

• Transfer imellem dele af et uddannelsesforløb, imellem almene og erhvervsrettede undervisningsforløb er særligt relevante i voksenuddannelse.
• Forholdet mellem læring i uddannelsessystemet og anvendelsen af det lærte uden for dette, i for eksempel i en arbejdssituation.

Inden for og på tværs af uddannelsesområder gennemføres undervisningsforløb, der på forskellig måde kobler det, der læres i en sammenhæng, med det, som læres i en anden. Hele uddannelsessystemet er såvel i teori som i praksis bygget op over den forestilling, at det, man lærer et sted, anvendes i en anden sammenhæng. Transfer er altså et centralt element i forståelsen af, hvordan uddannelsessystemet gradvis gør os klogere, dygtigere og ikke mindst bedre til at handle.

Transfer er altså et centralt element i forståelsen af, hvordan uddannelsessystemet gradvis gør os klogere, dygtigere og ikke mindst bedre til at handle.

Denne problemstilling har fået et nyt perspektiv, fordi læringen i arbejdet eller læringen gennem arbejdsprocesserne er kommet i fokus de i de senere år. Transferproblemet er altså her et spørgsmål om, hvordan uddannelsen kan fremme den fortsatte læring på arbejdspladsen. Hvordan skal vi tilrettelægge uddannelsen, så det, der læres, fortsat kan udvikles i den daglige praksis?
Tilsvarende er der et omvendt transferproblem: Hvordan kan det, der læres på arbejdspladsen, overføres til den formaliserede undervisning?

Kolbs' læringscirkel kort repetition

6. undervisningsdag på DigiTek

Introduktion, forskellige former af e-læring

eVidenCenter: Læring, der er helt eller delvist medieret af digitale medier.

EVA: En særligorganisatorisk udformning af læringsmiljø
i tid og rum

UCS: Kvalitativ og/eller kvantitativ forbedring

Introduktion, forskellige former af e-læring

Læringsmiljø?

”…de vilkår og tidsmæssige og fysiske rammer, hvorunder en uddannelse udbydes og gennemføres…”

Læringsdesign?

”…læringssyn og læringsprincipper et givet læringsmiljø designes ud fra…”

ELYK-rapport  9, s. 15

Øvelse 2. 6. undervisningsdag

Opgave - gruppearbejde

Planlæg et e-læringsforløb

Overvej gruppens læringssyn? 

• Kolbs læringscirkel

Hvorfor?

• Vi vælger Kolbs læringsteori som er meget erfaringsbaseret, hvor vi let kan starte i en håndværksmæssig sammenhæng - i en konkret oplevelse

Øvelse 1. 6.undervisningsdag

Øvelse 1 - i grupper

Figur 1.2 Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet

Hvor i ovenstående figur ser du dig selv i forhold til din egen praksis?

Vi bruger elevplan meget lidt. Bruges kun til at registrere fravær, se sms beskeder fra elever, og jeg har enkelte gang brugt elevplan til at give beskeder, enten på email eller sms.

Ud over det bruger vi elev drev lokalt på skolen til at dele filer med elever, og elever kan uploade opgaver. Det er dog i en meget lille grad at vi bruger det.

Jeg har forsøgt at illustrere i ovenstående model, hvor jeg ser vi ligger.

Illeris' læringstrekant kort repetition

2. vejledning

Flere tanker om modul-opgave.

Tillæg til 1. vejledning

Link til indlæg på bloggen, som indeholder et eksempel på det valgte praktisk it-baserede produkt:

• Thinglink
• Youtube video
• QR-kode

Overvejelser i stikordsform om, hvorledes den valgte digitale teknologi kan være med til at løse jeres læringsteoretiske problemstilling:

Thinglink

Bruges af eleverne til:

• at lære komponentens navn
• at lære komponenternes symboler
• at lære hvad komponenten eksempelvis kan bruges til

Alt sammen ved hjælp af billeder og tekst.

Ser en fordel ved billeder, men elever med læse vanskelighedder vil være udfordret her.

(kan selvfølgelig bruge youtube videoer i Thinglink).

Youtube video

Bruges af eleverne til:

• at lære komponent genkendelse
• at lære monteringsteknik
• afprøvning af det opstillede, ved hjælp af video 

Alt sammen ved hjælp af videoer.

Ser en fordel at elever med læse vanskeligheder, bruger video.

QR-koder

Bruges af eleverne til:

• hurtigt og nemt at finde og bruge Thinglink og Youtube videoer, hvor og hvornår det passer eleverne

Hvis der er nogle elever der ikke vil/kan finde ud af QR-koder, kan jeg ligge links på deres elev-drev, eller alternativt kan jeg sende det til deres e-mail over elevplan.

Hvorfor jeg mener at ovenstående kan være med til at løse læringsteoretisk problemstilling:

1. Hvis jeg kan bruge de digitale teknologier på en måde der giver mening for eleverne, kan jeg måske fremme motivationen ved at der bliver mindre uro, og ved at eleverne ikke går i stå i deres læreproces.
2. Hvis jeg indtænker flipped learning i undervisningen, kan teori oplægget gennemgåes af eleven når og hvor det passer den enkelte. Det traditionelle oplæg der plejer at være i starten kan så mere eller mindre erstattes af lidt teori og ellers repetition i klassen. Dette giver mere tid i undervisningen på skolen, til de praktiske øvelser (hands-on, learning by doing mv.).
3. Jeg kan undervisningsdifferentiere min undervisning ved hjælp af digitale teknologier, således at eleverne har opgaver til rådighed, der er relevante for den enkelte elevs niveau, og når eleven er klar til det (altså tid og sted).

QR-koder

QR-koder - eksempler

Du kan scanne nedenstående QR koder og i det tilfælde at du ikke lige har en smartphone på dig, kan du også klikke på koden.

QR-kode til Thinglink omhandlende enkle pneumatik komponenter:

QR-kode til Youtube video omhandlende komponent genkendelse, monteringsteknik og afprøvning af det opstillede:

Den viste video er kun et eksempel på hvordan det kunne laves.

Blended learning

Noter

Blended learning
Side 1-13. Orienter dig i resten af rapporten, som omhandler specifikke tiltag, der kan anvendes som inspiration.

Resume
I forbindelse med projektet om Blended Learning, der blev gennemført af 10 erhvervsskoler i løbet af 2012, kan det fremhæves at:

• Begrebet Blended Learning blev opfattet ganske forskelligt på de forskellige skoler, men at det under alle omstændigheder omfattede det forhold, at dele af undervisningen fandt sted som F2F, mens andre dele blev gennemført på en sådan måde, at lærer og elever befandt sig forskellige steder under forløbet.
• Blended Learning kan anvendes med fordel på såvel grundforløb, hovedforløb som i praktikken.
• Anvendelsen af Blended Learning rummer gode muligheder for at differentiere undervisningen og dermed tilgodese de forskellige behov, som forskellige elevgrupper har og for samtidig at øge deres kompetence vedrørende informationssøgning, problemløsning, kommunikation, præsentation, samarbejde osv.
• Både lærere og elever, der har været i gang, er glade for det, og ønsker mere af det.
• Lærerne får lejlighed til at benytte metoder og redskaber, der er motiverende for eleverne og ofte øger deres læring. Eleverne får samtidig mulighed for at skabe læring gennem anvendelse af de instrumenter, de ofte bruger (i hverdagen) til andre formål.
• Elevernes mulighed for at arbejde i forskellige rum ofte også skaber bedre transfer mellem teori og praksis.
• Lærerrollen skal ændres ganske betydeligt i.f.t. traditionel undervisning, men også at det ser ud til (i flere tilfælde) at øge indlæringen hos eleverne ganske meget. Der er udfordringer for både elever og lærere.

KAN VI LÆRE AF DE ANDRE?

Noter

KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? Side 25-29 og 35-65

E-læring – brug og effekt
E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til ‘brug af e-læring’. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse.

Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af:

• Hurtigere læring
• Mere læring
• Dybere læring
• Anderledes læring.

Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye 

målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af:

• Læring for flere

Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at

udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i:

• Mere læring

I rapporten er der særligt fokus på adgangspotentialer og læringspotentialer. Samtidig skal det anføres, at 

e-læring ofte også er en del af en moderniseringsdagsorden, hvor det både kan handle om at anvendelse 

af digitale teknologier skal styrke uddannelsernes attraktivitet i forhold til unge, give dem mulighed for at 

udvikle teknologisk literacy eller mere generelt symbolsk iscenesætte uddannelserne som ”moderne”.

E-læringsdidaktik. kap 4

Noter

Eksperiment 2: Videokonference

Skal vi skype?

Prototyping – didaktiske greb I

Forud for videokonferencerne blev følgende greb aftalt med underviseren (ud fra iagt-tagelser i afdækningsfasen):

• Sekventialisering af undervisningen. Erfaringer viser (fx Maribo, 2003; Klimt, 2009) at videokonference er en anstrengende undervisningsform, hvor der er behov for sekventiering af undervisningen og afholdelse af pauser. Anbefaling: 5-10 minutters forelæsning, 5 minutters gruppearbejde/summemøde, 10 minut-ters drøftelse i plenum gange x antal gange (afhængigt af undervisningstiden).
• Afholdelse af ’fortrolighedsworkshop’ inden selve undervisningen (finde ud af om alt det tekniske kører) – ellers risikerer man at undervisningen spoleres af praktiske irritationer når det ’gælder’.
• Førstehåndsindtrykket er vigtigt! Brug fx ti minutter på at sikre at alle har forbin-delse osv. – overvej hvad de øvrige studerende skal lave imens (refleksions-opgave, opvarmning eller lignende).
• Tag evt. udgangspunkt i en lille videocase. En god idé at se den fælles første gang (i stedet for at forudsætte at de studerende alle har forberedt sig ved fx at se en lille film). Det gælder om at nedsætte gnidningsmodstanden.
• Brug gruppearbejde. Lad fx de studerende tre og tre diskutere en model (ledel-sesmodel) og argumenter for valg – producer fx tre påstande for valget af netop denne model. En studerende er moderator i grupperummet, en anden stude-rende fremlægger i plenum.

Endelig var følgende overordnede didaktiske principper og forudsætninger for brug af videokonference fremlagt og diskuteret:

• Klar strukturering af undervisningen
• Nærvær
• Fremme kommunikation – især spontanitet
• At underviseren er fortrolig med teknikken

E-læringsdidaktik. kap 1, del 2 af 2

Noter

Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet
Forsat...

Der er grundlæggende forskelle mellem at etablere læreprocesser i traditionel nærundervisning og netundervisning. Det anskueliggøres i tabel 2.

 Tabel 2: Forskelle mellem læreprocesser i nær- og netundervisning

E-læringsdidaktik. kap 1, del 1 af 2

Noter

Indledning: Begrundelse for valg af case, ELYK-perspektivet

E-lærings-koncepter

Koncepter for e-læring er således forestil-linger og planer om at e-læring bidrager til effektiv og fleksibel kompetenceudvikling. Ordet koncept kan ifølge Ordbog over det danske sprog oversættes med ’tanke’, ’op-fattelse’ og en ’i tanken tilrettelagt plan’.

I denne rapport arbejdes med e-lærings-koncepter på to niveauer: e-læring som kon-cepter for uddannelsesdesign og e-læring som koncepter for didaktiske design:

Et e-lærings-koncept be-skriver her de organisatoriske valg som en uddannelsesinstitution foretager sig med henblik på at udbyde og gennemføre uddannelse, og det uddannelsesparadigme der ligger til grund for dette valg. E-lærings-koncepter kommer her til udtryk som instituti-ons mission, organisation og læringsmiljø samt institutionens forståelse af e-læring som man kan kalde institutionens e-læringsparadigme (Duus, 2003).

2. E-lærings-koncepter som didaktiske design.

E-læring som didaktisk design beskriver de principper, modeller og koncepter, der lig-ger til grund for tilrettelæggelse af undervisning og læring i et e-læringsmiljø. Disse principper, modeller og koncepter har som funktion at støtte ledere og undervisere til reflekteret at planlægge, håndtere og udvikle undervisnings- og læringsprocesser i et e-læringsmiljø med henblik på kompetent at svare på hvem der skal lære hvad, hvor-dan, hvorfor og hvornår:

• Hvem: Hvem er den lærende og hvad er deres forudsætninger og mål?
• Hvad (mål og indhold): Hvordan skal indholdet repræsenteres?
• Hvordan: Hvilke læringsmetoder skal sættes i spil?
• Hvorfor: Hvad er begrundelse for valg af mål, indhold og læringsmetoder?
• Hvor og hvornår: I hvilke rum og i hvilke tidsrum skal undervisningen foregå?

Links til videoværktøjer mv.

Links til videoværktøjer mv.

Screencast-o-matic

• Program, der bruges til at optage computerskærmen: https://screencast-o-matic.com/

TubeChop

• Program, der bruges til at klippe video i mindre dele: https://www.tubechop.com/

EDpuzzle

• Om programmet, der kan bruges til at indlejre fx spørgsmål og quizzer i videoer: http://www.emu.dk/modul/edpuzzle-brug-videoer-aktivt-i-undervisningen
• Video om EDpuzzle: https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=UIGVynPq6GA
• EUCNordvests hjemmeside om Flipped med masser af ressourcer: http://eucnordvestlouise.wixsite.com/flip

Inspiration

Inspiration

Se mere om It og læring.

5. undervisningsdag på DigiTek

5. undervisningsdag på DigiTek

Oplæg om differentiering og især undervisningsdifferentiering med fokus på digitale muligheder.

Konceptpædagogik

Model, skabelon, principper

LP læring pædagogik

Hvis man fokuserer for meget på enkelte læringsteorier og eller didaktiske områder, kan man overse andre vigtige elementer.

Husk kritisk tilgang

To former for differentiering

Organisatorisk differentiering

Ydre (Klafki)

• Drejer sig om at organisere elever med noglenlunde ens forudsætninger på samme hold, hvor der anvendes en ensartet didaktisk tilgang i undervisningen 
• Her kunne fx være tale om talentspor, hold for elever over 25 år, specialklasser osv.

Forsøg med video

Øvelse 3: Aktionskamera

Efter at vi havde brugt tid på at lave filmen, kopiere den og uploade den, fandt vi ud af at vi havde optaget uden lyd.

Tanker om videoer:
Kan differentiere i grøn, gul og rød.
Sværhedsgrader, let, øvet og man kunne får elever til at afprøve på video.

Video: langt fra idé til handling. tavs viden.

Øvelse 2, 5. undervisningsdag

Øvelse 2: Teknologi og undervisningsdifferentiering

Diskuter i mindre grupper, hvilke teknologier I allerede anvender som kan have potentiale ift. undervisningsdifferentiering. Støt jer til e-differentieringsmatrixen.

Skriv jeres bud ind i denne Padlet

Camilla, Allan, Jakob og Jesper.
Vores bud:

Øvelse 1, 5. dag: Udfordringer ift. elevernes forudsætninger

Øvelse 1: Udfordringer ift. elevernes forudsætninger

Diskuter i mindre grupper, hvilke forudsætningsmæssige udfordringer, som I oplever at eleverne kan have ift. at lære?

Skriv jeres bud i en google slide præsentation som I indlejrer på jeres blogs – efterfølgende tager vi nogle af jeres oplevelser op til diskussion på holdet.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering

Noter og refleksion

Klafki om undervisningsdifferentiering

Tre centrale didaktiske grundspørgsmål lyder: hvad skal der undervises i, hvorfor skal der undervises i det givne stof og hvordan. At arbejde med differentiering er i høj grad et spørgsmål om hvordan, men det involveret også hvad, da ikke alle elever nødvendigvis skal undervises i det samme stof. Differentiering som princip handler om at svare på hvorfor. Det kan der for det første gives et politisk og samfundsmæssigt svar på, men der kan også for det andet gives et mere idelogisk og videnskabsteoretisk svar, som handler om menneske- og dannelsessyns.

Svaret på det didaktiske hvorfor i forhold til at arbejde med undervisningsdifferentiering er altså, at det både tilgodeser en politisk og samfundsmæssige målsætning, at uddannelsesinstitutionerne har en økonomisk motivation ud over en etisk, samfundsmæssig intension om at løfte opgaven bedst muligt, og det harmonerer med undervisernes og den enkelte elevs mål.

Dannelse som mål.

Klafki er i høj grad optaget af dannelse som mål for undervisningen, og det menneskesyn og samfundssyn, som findes i hans dannelsessyn, får betydning for tankegangen i undervisningsdifferentiering. Grundlæggende kan dannelsesteorier opdeles i material dannelsesteori, som har udgangspunkt i objektet, det som skal læres, og formal dannelsesteori, som har udgangspunkt i subjektet. Det kan skematisk ses i figur 1.


Figur 1: Oversigt over dannelsesteorier

Werner Jank og Hilbert Meyer: Didaktiske modeller. Gyldendals lærerbibliotek, 2009 s. 173. Her kan også læses en udfoldet beskrivelse af Klafkis syn på dannelse.

1. vejledning

Tanker om modul-opgave.

Mine umiddelbare tanker om hvad jeg skal lave modulopgave om (foreløbig).

Fag:

• Styring (pneumatik) trykluftstyring.
• Teori oplæg/foredrag
• Praktiske øvelser på prøvestande i industrihal
• Skiften mellem teori oplæg og praktiske øvelser

Man ved tit ikke hvor eleverne er, når de starter et fag som pneumatik, og jeg kan sagtens genkende det med at være på bagkant med at nogle elever er hurtigere færdig, samtidig med at andre elever ikke rigtig føler at de er med. Dette gør at der hurtigt skal fremskaffes, printes eller laves opgaver til de hurtige, og at dem der ikke rigtig føler at de er med, mangler støtte. Dette kan meget nemt gøre at der er ventetid for elever, som igen skaber uro og måske ikke ligefrem fremmer motivationen hos eleverne.

Læringsteoretisk problemstilling:

• Manglende motivation og uro i industrihal på grund af ventetid.

Læringsaspekt:

• Illeris' trekant med primær fokus på drivkraft.

Teknologisk aspekt:

• Thinglink, QR-koder og youtube. Evt. Kahoot.

Didaktisk aspekt:

• Den e-didaktiske overvejelsesmodel med fokus på deltagerforudsætninger og læringsformer

Vinkler på erhvervspædagogikken

Noter og refleksion

Differentiering på erhvervsskolerne

Lærerne forstår undervisningsdifferentiering som at læreren skal følge den enkelte elev så tæt som muligt, og mener, at der så kommer til at mangle lærerkræfter. For at imødegå dette deler man eleverne i hold efter fagligt niveau. På den måde forsøger man at skabe mere homogene elevgrupper, hvor eleverne undervises med samme ind­hold, samme metoder, organisering og materialer, og hvor eleverne får nogenlunde den samme tid til opgaver og hjælp. EVA påpeger, det derved er eleverne, der differentieres og ikke undervisningen.



Rasmussen beskriver fire måder, hvorpå man kan forholde sig til hete­rogenitet blandt eleverne: 

1. Passivt: Især ved en tilbagetrukket underviserrolle som moderator, facilitator eller coach for autonomt arbejdende elevgrupper bliver de stærke bliver bedre, de svage svagere
2. Substituerende: De, der ikke kan følge med, tages ud/ går om. Der­med går man mod homogene klasser
3. Aktivt: Undervisningen tilpasses læringsrelevante forskelle mel­lem eleverne. Undervisningsdifferentiering som forsøg på at opti­mere læringsudbyttet for alle
4. Proaktivt: Som 3. (aktivt), men med (individuel) målstyring. Tidlig diagnosticering af den enkelte elevs læringsmuligheder og præsta­tionsgrænser

Med den proaktive tilgang skal læreren fra starten sætte fokus på elevernes læringsmål ud fra en grundlæggende tanke om, at en dif­ferentieret undervisning har fokus på den enkelte elevs læring. Lære­ren handler således ikke først, når eleven er faldet fra eller er blevet hurtigt færdig.

Et udpluk af digitale web 2.0 teknologier

Et udpluk:



Kahoot

Socrative

TodaysMeet

Google Forms

Andre forslag:
SurveyMonkey


Blogs? Fx blogger.com,
WordPress

Se også en samling af  web 2.0 tjenester jeg har lavet her.

Digitalt spørgeskema (opgave 4. dag)

Ud over de 4 opgaver på 4. undervisningsdag, var der også følgende opgave:

Opret et digitalt spørgeskema

• Vælg teknologi 
• Udform mindst 5 spørgsmål 
• Brug supplerende materiale (næste slides) som støtte.
• Link til eller indlejr spørgeskema i bloggen 
• Analyser svarene, fx:
• Hvilken type viden var du/I ude efter? 

• Vurder om det lykkes

Teknologi:

• Socrative. Direkte link her. Man kan læse en lille gennemgang af det her.

Analyser svarene, fx: Hvilken type viden var du/I ude efter?:

Jeg er ude efter viden, om eleverne har tilegnet sig en viden om et udvalg af komponenterne i pneumatik. Kan de give det rigtige svar på hvilken komponent der er på billedet? Det kunne bruges som en evaluering af, om de kan udvælge de rigtige komponenter, inden de skal øve opgaver på prøvestande. (det er et hurtigt eksempel så billederne er lidt små, men det er tænkt som et eksempel på hvordan det kunne laves).

Udform mindst 5 spørgsmål, Link til eller indlejr spørgeskema i bloggen:

Case, opgave 4, 4. undervisningsdag

Opgave 4

Lad jeres overvejelser fra dagens øvelser indgå!
Vælg et undervisningsforløb fra jeres egen praksis (jeres case).
Vis f.eks. i en grafisk illustration, hvilke muligheder for feedback (loop), der findes i forløbet.
Marker de steder / områder, hvor der gives feedback:
◦Forsøg at skelne mellem de forskellige former for feedback, jf. Hatties model.
◦Begrund, hvorfor I mener, at den givne feedback kan støtte eleven i læreprocessen.
Læg jeres svar på jeres blog og link evt. til andres!

Tegn i hånden eller brug et mindmappings-værktøj, fx bubbl.us
Link til mindmap værktøj: bubbl.us

Undervisningsforløb

• Styring - pneumatik (trykluftstyring).

Grafisk illustration af Feed-back model

4. undervisnigsdag på DigiTek

Feedback og evaluering gennem digitale teknologier
- hvad, hvorfor, hvem og hvordan?

•Hvad er god undervisning og hvorfor kan evaluering kan være effektfuld?

•Evaluering/feedback gennem digitale teknologier
- fx Google Forms, Socrative og Kahoot

•Vi udformer spørgeskemaer (hands on)

•Opsamling på dagen

Todaysmeet

Opgave 1.

Hvorfor evaluerer vi?
Opgave 1 (10 min)

Grunde for dig?
Grunde for dit team?
...andre?

Drøftes m. sidemanden
I skriver max 2 grunde i TodaysMeet
Om min (Hannes) brug - http://goo.gl/1BEB3O

Rum på dagen på https://todaysmeet.com

Feedback type, læringsspor, målstyret undervisning

Feed-back type - model.

Feedback type	Observationer
Feedup Synliggørelse af mål og kriterier	1. klip - At sætte mål (1:53 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752190 2. Klip - Hvad kan vi? Sæt individuelle mål (1:47 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752271
Feedback Synliggørelse af, hvor eleven er nu	3. Klip - Hvor er jeg? Hvad vil jeg gerne lære? (1:14 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752286
Feed-forward Hvad skal eleven gøre for at komme videre i læreprocessen	4. Klip - Justering af mål (0:29 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752293 5. Klip - Hvor er jeg i forhold til mit slutmål? Nåede jeg det, jeg gerne ville? (1:02 min.) http://www.tubechop.com/watch/7752302

Evidensbaseret læring

Evidensbaseret læring

Effekter af den organisations og den undervisningsorienterede leder

Den organisationsorienterede og den undervisningsorienterede leder er to meget anvendte
måder at kategorisere, hvordan skoleledere tænker og arbejder.

• Den organisationsorienterede leder er indstillet på at inspirere lærerne til nye niveauer af energi og forpligtelse på en fælles mission, hvilket udvikler skolens kapacitet til at arbejde sammen om at overvinde udfordringer og nå ambitiøse mål, og derefter sikre, at lærerne har tid til at gennemføre deres undervisning.

• Den undervisningsorienterede leder er optaget af kvaliteten af alle i skolen og deres virkning på elevernes læring, sikrer, at forstyrrelser af læringen minimeres, har høje forventninger til lærerne med hensyn til deres elever, besøger klasseværelserne og er optaget af at fortolke vidnesbyrd om kvaliteten og beskaffenheden af læringen på skolen. Der er gennemført analyser, der sammenligner effekter på disse to former for lederskab, og resultatet er – ikke overraskende – at den undervisningsorienterede leder har størst virkning på elevernes læring.

Kilde: Synlig læring – for lærere af John Hattie (Dafolo 2013)

Elevfeedback

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?

Et af de afgørende spørgsmål i uddannelsessystemet er, hvordan sko­len kan fremme elevernes læringsudbytte.

Feedback kan bygge bro imellem individets forforståelse, og den nye forståelse undervisningen søger at frembringe. Undervisningskommunikation skal udfordre elevernes aktueller forforståelse.

Feedback fra eleverne skal udfordre lærerens undervisning, så den bliver orienteret mod elevernes forståelseshorisont. Eleverne skal lære at pege på, hvor den nye forståelse er svær i forhold til den etablerede forforståelse. Det kræver igen feedback fra læreren om, hvordan det nye stof kan anvendes. Eleverne skal på den anden side genfremkalde den eksisterende forforståelse til at forstå det nye stof. Jo tydeligere eleven kan dette i samtalen med læreren, desto enklere bliver det for læreren at fremme elevens nye forståelse. Det er en påtrængende empirisk forskningsopgave i det danske grundskolesystem at undersøge, hvordan læreren i dagligdagen både kan tage hensyn til, hvad der kræves for at kunne løse en opgave ud fra fælles mål.

Styrken ved feedback af Hattie og Timperley

John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
Feed back – hvordan klarer jeg mig?
Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?

Læringsteoretisk problemstilling (opgave)

Øvelse 3: Padlet el. Thinglink ift. en læringsteoretisk problemstilling


I mindre grupper skal I identificere en læringsteoretisk problemstilling.


Kom med bud på, hvordan enten Padlet og/eller Thinglink kan anvendes – begrund jeres valg og overvejelser med hjælp fra dagens oplæg (teorier).


Del jeres bud på jeres blogs!

Vi skulle i en opgave komme med et bud identificere en læringsteoretisk problemstilling.

Hvordan kan jeg gøre undervisningen i pneumatik styring mere differentieret og mere praksisnær? (Transfer??)

Hvordan enten Padlet og/eller Thinglink kan anvendes – begrunde valg og overvejelser med hjælp fra dagens oplæg (teorier).

Jeg vælger Thinglink som udgangspunkt, (evt. Padlet senere), fordi jeg mener at jeg kan lave undervisningsdifferentiering ved at elever kan søge viden om pneumatik når det passer dem, og i de elementer de mangler viden om. Ydermere kan jeg ved hjælp af ovenstående, gøre at elever kan bruge mere tid i praktiske øvelser, og derved gøre det mere praksisnært.

Overvejelser med oplæg (teorier).