KAN VI LÆRE AF DE ANDRE?

Noter

KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? Side 25-29 og 35-65

E-læring – brug og effekt
E-læring skal i denne begrebslige ramme således ikke kun forstås i forhold til ‘brug af e-læring’. E-læring forstås i rapporten som noget, der besidder et forbedringspotentiale i forhold til læring og uddannelse.

Pædagogiske potentialer: En ny pædagogisk praksis kan give undervisere og elever mulighed for at lære og interagere på dynamiske nye måder, hvilket kan resultere i øget motivation og et øget læringsudbytte i form af:

• Hurtigere læring
• Mere læring
• Dybere læring
• Anderledes læring.

Adgangspotentialer: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at nå nye 

målgrupper eller dække behovet hos nuværende elever på nye måder i form af:

• Læring for flere

Ressourceudnyttelse: En ny pædagogisk praksis kan give uddannelsesinstitutionen mulighed for at

udnytte ressourcer, lærekræfter og læremidler på nye måder, hvilket kan resultere i:

• Mere læring

I rapporten er der særligt fokus på adgangspotentialer og læringspotentialer. Samtidig skal det anføres, at 

e-læring ofte også er en del af en moderniseringsdagsorden, hvor det både kan handle om at anvendelse 

af digitale teknologier skal styrke uddannelsernes attraktivitet i forhold til unge, give dem mulighed for at 

udvikle teknologisk literacy eller mere generelt symbolsk iscenesætte uddannelserne som ”moderne”.

Forandring: Fra teori til praksis

Et landkort for forståelse af e-læringsbegrebet

I viften af forståelser af e-læringsbegrebet har vi identificeret to hovedparadigmer, som fremstår tydeligst 

i materialet. Det første paradigme kalder vi et ”begrundelsesparadigme”. Begrundelsesparadigmet skal 

besvare spørgsmålet om ”hvorfor vi vil anvende e-læring i en erhvervsuddannelse eller en læreruddannelse 

for erhvervsskolelærere?”. Det andet paradigme kalder vi ”teknologisynet”. Teknologisynet skal besvare 

spørgsmålet om forholdet mellem ”e” og ”læring” i e-læringsbegrebet.

Undersøgelsen viser, at begrundelsesparadigmet har to forskellige formålsbegrundelser: Det ene er ”øget 

adgang til uddannelse for flere”. Dette formål kan også kaldes ”fleksibilitetsbegrundelsen”. Den anden 

formålsbegrundelse er ”forbedret pædagogisk praksis” dvs. mere eller bedre læring.

Undersøgelsen viser, at teknologisynet også har to grundtyper. Den ene har fokus på ”e’et” i e-læring og 

er optaget af, hvordan brug af specifikke teknologier har et særligt potentiale for elevers læreprocesser. 

Den anden grundtype har fokus på ”læring” i ”e-læring”, og er her optaget af, hvordan man kan udvikle nye 

(bedre) pædagogiske praksisformer, samt hvordan disse kan understøttes bl.a. af digitale teknologier.

Ovenstående to paradigmer og grundtyper kan visualiseres i nedenstående landkort for e-læring. I

landkortets fire felter er med rødt placeret nogle få eksempler på e-læringspositioner, som kan anvendes til 

inspiration vedr., hvordan kortet kan forstås.

Landkort for forståelser af e-læringsbegrebet

E-læringsbegrebet i et fremtidsperspektiv

E-læring som begreb rummer en række svagheder. Først og fremmest at det er en ”flydende betegner”, 

som der ikke er konsensus om, hvilket bl.a. betyder, at det er svært at undersøge effekten af e-læring.

Virkninger af e-læring

Generelle effekter

Ser man helt overordnet på undersøgelser af effekten af digitale teknologier i uddannelsessystemet,

så er det en hovedkonklusion på tværs af uddannelsestyper og uddannelsesniveauer, at brug af digital

teknologi ikke i sig selv har nogen effekt på elevernes læring. I den britiske rapport Decoding Learning, som 

gennemgår mere end 1.000 forskningsrapporter om brugen af it i undervisningen på engelske skoler, er 

konklusionen, at brug af it i undervisningen ikke er nogen garanti for, at elever lærer mere end med analoge 

læremidler, og samtidig påpeger denne undersøgelse, at der generelt er meget lidt dokumentation for, at 

det giver nogen læringsmæssig effekt at investere i digitale teknologier (Luckin et al., 2012).

De konkluderer endvidere, at skal interventioner med digital teknologi have en positiv effekt, så skal en 

række kontekstmekanismer være på plads, idet det er måden at anvende digitale teknologier på dvs. brugen, 

som er afgørende for elevernes læring – ikke digitale teknologier i sig selv.

Generelle effekter af e-læring i erhvervsuddannelserne

The 2011 e-learning 

Benchmarking Survey (I & J Management services, 2011) fokuserer på, hvordan teknologi bliver brugt 

af erhvervsskoleelever (VET students) i deres uddannelse samt, hvordan primært eleverne vurderer 

virkningen heraf. Dvs. der måles i undersøgelsen på oplevet effekt. Over 6000 erhvervsskoleelever 

fra 250 forskellige erhvervsskoler har besvaret et spørgeskema. Undersøgelsen skelner klart mellem 

e-læringsbrug ”Use of e-learning” og e-læringseffekt ”Impact of e-learning”, hvilket gør den velegnet til at 

indgå i en forandringsteoretisk forståelsesramme, der beskriver sammenhængen mellem brug og effekter.

Undersøgelsen opstiller en række e-læringsindikatorer, som matches med fire forskellige målgrupper.

Undersøgelsen måler i hvor høj grad e-læring er integreret i de australske VET-uddannelser gennem:

• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Brugen af e-læring: Omfanget af og anvendelse af e-læring til forskellige formål.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Effekten af e-læring: I hvor høj grad e-læring har ændret adfærd og udbytte for brugerne.

Ifølge rapporten er især to tendenser i undersøgelsen signifikante. Eleverne fortæller i gentagne

undersøgelser (undersøgelsen foretages hver 3. år), at det ikke kun er de formelle kvalifikationer og

kompetencer de erhverver sig gennem uddannelsen, som værdsættes på arbejdspladserne. Elevernes evne 

til at bruge teknologier effektivt og selvstændigt vurderes højt på jobmarkedet for erhvervsskoleelever i 

Australien. Derudover er det især fleksibilitet - forstået som muligheden for at studere på tidspunkter, man 

selv vælger samt muligheden for bedre at kombinere studier, arbejde og øvrigt hverdagsliv - der vurderes 

som den mest positive effekt ved e-læring.

En forandringsteoretisk ramme

Daelen et al. (2005) peger på følgende faktorer, hvis en erhvervsuddannelse skal have succes med at

integrere e-læring:

• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Involvering af topledelsen.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Introduktionsseminarer som præsenterer de nye teknologier.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Kommunikation og formidling.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Forandringsledelsesprogrammer.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Medarbejdersupport.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Finlayson et al. (2006) understreger

Hensley og Goldsmith (2013) konkluderer, at selvom den vigtigste enkeltfaktor i god e-læring i

erhvervsuddannelserne er underviseren, så afhænger god e-læring af hele organisationens tilgang.

De 

konkluderer derfor at:

• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Ansvaret for at realisere god e-læringspædagogik ligger ikke kun hos læreren – det er hele organisationens ansvar.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  En person eller en gruppe af e-læringseksperter kan ikke integrere e-læring i en organisation. Det kræver organisatorisk forankrede processer, som understøtter disse interne eksperter i deres arbejde med andre undervisere.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  God e-læring kræver ledelse med henblik på at etablere policy, budgetter og en teknisk support enhed.
• 
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  
  

  Organisationer kan ikke stå alene, men må etablere netværk med andre uddannelsesinstitutioner, ministerier og nationale støtteenheder.

Refleksion

Øget motivation og et øget læringsudbytte under overskriften "Pædagogiske potentiale" er rigtigt intressant.

Det er en sætning der rammer rigtigt godt i forhold til hvad jeg skal skrive om i min opgave.

”forbedret pædagogisk praksis”