fredag den 8. september 2017

Case, opgave 4, 4. undervisningsdag

Opgave 4

Lad jeres overvejelser fra dagens øvelser indgå!
Vælg et undervisningsforløb fra jeres egen praksis (jeres case).
Vis f.eks. i en grafisk illustration, hvilke muligheder for feedback (loop), der findes i forløbet.
Marker de steder / områder, hvor der gives feedback:
◦Forsøg at skelne mellem de forskellige former for feedback, jf. Hatties model.
◦Begrund, hvorfor I mener, at den givne feedback kan støtte eleven i læreprocessen.
Læg jeres svar på jeres blog og link evt. til andres!

Tegn i hånden eller brug et mindmappings-værktøj, fx bubbl.us
Link til mindmap værktøj: bubbl.us

Undervisningsforløb
  • Styring - pneumatik (trykluftstyring).
Grafisk illustration af Feed-back model




Feedbackniveauerne
Hensigten med Hatties feedbackmodellen er ikke blot at reducere afstanden mellem elevens faglige viden og vedkommendes faglige mål. Modellen sigter også mod at støtte elevens udvikling fra novice til kompetent elev (Hattie 2009). Det betyder, at der lægges vægt på elevrollens udvikling fra afhængig til selvstændig. Det vil sige, at den feedback som bibringes, skal sigte mod, at eleven gradvist kan overtage mere ansvar for sin læreproces. Stilladseringen af elevens læreproces aftager således, i takt med at eleven udvikler selvregulerende færdigheder. Denne udviklingsproces understøttes ved at knytte feedbackspørgsmålene mod tre niveauer:

1. Feedback på opgaveniveauet omhandler de mere overfladiske fakta ved opgaven og fokuserer således på elevens viden og indholdet i læringsopgaven.
  • Her tænker jeg at eleven skal opnå og få feed-back på viden, og skal derved have et lettere grundlag som der kan bygges videre på. Hvor godt er opgaven forstået/udført (viden).

2. Feedback på procesniveauet går et trin dybere ned til de underliggende strategier, som kommer
til udtryk i læreprocessen. Det omhandler således elevens tilgang til læringsstoffet.
  • Her tænker jeg at eleven går et trin dybere ned til de underliggende strategier, som kommer til udtryk i læreprocessen, på procesniveau. Det omhandler således elevens tilgang til læringsstoffet (færdigheder).
3. Feedback på selvreguleringsniveauet fokuserer på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven og understøtter derved metakognitive strategier.
  • Feedback på selvreguleringsniveauet fokuserer på at skabe refleksion og selvevaluering hos eleven og understøtter derved metakognitive strategier (kompetencer). Altså understøtte en kompetencefremmende didaktik, der sigter mod at udvikle elevernes selvregulering, så de selvstændigt kan anvende deres viden og færdigheder i forskellige sammenhænge og efterleve kompetencemålene. Kan eleven selv, udbedre fejl og reflektere over hvad de kunne have gjort anderledes? Er der ting de tager med herfra ud fra fejlen(e) der opstod?
Hver gang der gives feedback, skal fokus være klart både for eleven og for mig, for eksempel
starter jeg med ”I din opgave ...” ved feedback på opgaveniveau, ”Når du arbejder ...” ved feedback på procesniveau og ”Når du vælger at ...” ved feedback på selvreguleringsniveau. På denne måde kan der kommunikeres om både opgave, proces og selvregulering, uden at vi kommer i tvivl om fokuspunktet.
Refleksion

Jeg har overvejet at bruge bubbl.us eller lignene mindmapping værktøj, i min undervisning.
Når vi sætter elever til at at gruppearbejde i f.eks. projekt-opgave, kan de bruge værktøjet og vi kan som undervisere følge med i deres overvejelser i real-time.
Det eneste  jeg mangler i mine overvejelser, er i hvilken online platform/værktøj, de skal embedde det i, så undervisere kan se overvejelserne og elever kan følge hinandens progression (proces).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar