Elevfeedback

Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?

Et af de afgørende spørgsmål i uddannelsessystemet er, hvordan sko­len kan fremme elevernes læringsudbytte.

Feedback kan bygge bro imellem individets forforståelse, og den nye forståelse undervisningen søger at frembringe. Undervisningskommunikation skal udfordre elevernes aktueller forforståelse.

Feedback fra eleverne skal udfordre lærerens undervisning, så den bliver orienteret mod elevernes forståelseshorisont. Eleverne skal lære at pege på, hvor den nye forståelse er svær i forhold til den etablerede forforståelse. Det kræver igen feedback fra læreren om, hvordan det nye stof kan anvendes. Eleverne skal på den anden side genfremkalde den eksisterende forforståelse til at forstå det nye stof. Jo tydeligere eleven kan dette i samtalen med læreren, desto enklere bliver det for læreren at fremme elevens nye forståelse. Det er en påtrængende empirisk forskningsopgave i det danske grundskolesystem at undersøge, hvordan læreren i dagligdagen både kan tage hensyn til, hvad der kræves for at kunne løse en opgave ud fra fælles mål.

Styrken ved feedback af Hattie og Timperley

John Hattie og Helen Timperleys artikel præsenterer en model:
Feed up – hvor er jeg på vej hen? (målene)
Feed back – hvordan klarer jeg mig?
Feed forward – hvor skal jeg hen herfra?


Disse spørgsmål anvendes på fire niveauer:

Opgaveniveau – Hvor godt opgaverne forstås/udføres, og på kvaliteten af gennemførelsen af opgaven:

• Eleverne finder denne form for feedback anvendelig, især når læreren peger på positive og problematiske forhold ved opgaveløsningen.

Procesniveau, feedback på læringsprocessen – Den vigtigste proces, der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne:

• Anvendelsen af denne type  af feedback er ikke så udbredt i det studie, Hattie og Timperley har foretaget. Eleverne for ganske enkelt for lidt information om, hvorvidt de arbejder på en effektiv måde, eller om de må ændre deres strategier. Feedback på læringsprocessen drejer sig overordnet set om at opbygge effektive læringsstrategier hos eleven, der kan bruges i et livslangt læringsforløb.

Selvreguleringsniveau, af læreprocessen – Selvovervågning, styring og regulering af handlinger

• Dette spørgsmål angår mulighederne for, at eleven bliver i stand til analysere egen læring og aktivt medvirke til at sætte personlige mål for næste skridt.

Personligt niveau, på eleven som person – Personlige evalueringer af og følelser (som regel positive) over for eleven:

• Feedback som "dygtige piger", "godt gjort", "du må arbejde mere", "du kan mere end dette" og "du lærer hurtigt" er den type feedback, lærerne giver mest af, og som har vist sig at have en lille eller ingen virkning på elevens læring og resultater. Feedbacken virker ikke motiverende, selv om der er positiv. Den er for generel til at sige noget om, hvordan eleven skal udvikle læringsprocessen. Modsat kan negativ feedback påvirke elevens vilje til at lære.

Modellens overordnede må er at reducere kløften mellem den nuværende viden og den ønskede viden. Kløften kan blandt andet reduceres, ved at eleverne øger deres indsats, anvender effektive læringsstrategier og fastsætter succeskriterier, der understøtter deres egen forventning om mestring. Dette kan på længere sigt føre til, at eleven kan udvikle selvfeedback, hvilket ifølge Hatties effektstørrelser, er effektivt i forøgelsen af elevens læringsudbytte.

Disse begrebssæt udfoldes og giver et fint afsæt for eget arbejde med udvikling af konkrete modeller for feedback, men det kræver ”oversættelse” i forhold til erhvervsuddannelsernes praksis.

Niveauet for personfeedback skal ifølge Hattie helt undgås. Der er for lidt eller ingen læringsudvikling i denne feedback. Dette element medtages derfor ikke i det efterfølgende. En model for undervisningskvalitet, der peger på, hvordan det er muligt at fremme eIevernes faglige læringsudbytte, kan således se sådan ud:

 

Selvreguleret læring.

Weinstein m.fl. (2000) fremstiller en systematisk tilgang til, hvorledes selvreguleret læring kan finde udvikles:

• Fastsættelse af mål, som leverne forstår.
• Eleverne skal reflektere over opgaven og egne personlige ressourcer.
• Eleverne skal udvikle en arbejdsplan for, hvordan opgaven skal løses, og vælge potentielle læringsstrategier til opgavens løsning.
• Eleverne skal overvåge og evaluere anvendelese af læringsstrategier og egen fremgang.
• Eleverne skal kunne ændre på læringsstrategier og afklare, hvorvidt den valgte strategi er anvendelig ved lignene opgaver.

Refleksion over egen praksis.

Udover summativ i afslutningen af hvert modul, afholder vi løbende formativ evaluering/feedback en gang om ugen (hver fredag).

Dette foregår ved at jeg spørger ind til specifikke fag, vi har haft i den forløbne uge.

Hvad har været godt, og hvad kan vi gøre bedre.

Her understreger jeg, at det er meget vigtigt at de siger det hvis der er noget der kunne være bedre.

Det kan være ting som vi undervisere ikke har tænkt på, idéer med videre.

Jeg giver eksempler på ting der er ændret, grundet feedback fra elever, både hvad angår undervisningen, men også elementer som jeg som underviser kan gøre bedre.

Fordele ved denne type evaluering/feedback:

• Åben dialog.
• Det er ikke mig der styrer emner, men elever vælger hvilke emner der er vigtige.

Ulemper der kan være:

• Elever er måske tilbageholdende med at komme med feedback grundet vores indbyrdes relation.
• Tør eleven sige sin ærlige mening?
• Får de alt med, fra hele ugen?