A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z
A
B
BehaviorismePsykologisk teori og forskningsmetode, hvis område er direkte observerbar adfærd — uden abstrakte mellemled som fx "bevidsthed" og andre mentale processer. Behaviorisme arbejder med lovmæssigheder for påvirkning af en organisme, dennes reaktion og konsekvenserne heraf. Der skelnes ikke mellem "sjæl" og "legeme" (monisme), og i alle forhold anses en årsag for at være til stede (determinisme). Dette medfører, at tilstedeværelsen af en "fri vilje" betvivles. "Originale" tanker, følelser og anden adfærd er altså kun et resultat af individets indlæringshistorie. I princippet giver man sig ikke af med at definere, hvad der er "sundt" eller "sygt" for mennesket, for uanset sådanne — i øvrigt kulturdefinerede — værdidomme er adfærden et resultat af indlæring under påvirkning af miljøet. Ordet behaviorisme kommer af amerikansk behavior 'opførsel, adfærd' og -isme.
Kilde: Carsten Bengt-Pedersen, Niels Bjerre Andersen: behaviorisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45283
C
D
Diskursen sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler. Se også diskursanalyse og diskursetik.
Kilde: Nils Holtug: diskurs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65178
E
EmpiriBetegnelse for det, som angår erfaringen; erfaringslære. Se empirisme.
Kilde: Nils Holtug: empiri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70429
Etnografi
(af gr. ethnos 'folk' og -grafi), studiet af verdens folkeslag og kulturer. Faget ligger tæt op ad etnologi, og ordet anvendes ofte synonymt med antropologi, hvilket giver anledning til uklarhed og misforståelser. I slutningen af 1800-t. betegnede etnografi (folkebeskrivelse) videnskaben om de enkelte primitive eller ikke-vestlige kulturer, mens etnologi (folkelære) brugtes om den generelle, sammenlignende kulturvidenskab. Disse betydninger af etnografi og etnologi er siden i vid udstrækning afløst af den internationale betegnelse antropologi. Forvirringen bliver ikke mindre af, at etnografer/antropologer i stigende grad udforsker deres egen kultur, ligesom etnologer, der traditionelt beskæftiger sig med europæisk kultur, kan henlægge deres forskning til kulturer og folkeslag uden for Europa. Antropologi (etnografi) findes i Danmark som universitetsfag ved Københavns Universitets samfundsvidenskabelige fakultet (Institut for Antropologi) og ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet (Afdeling for Etnografi og Socialantropologi). At de to institutter kalder sig noget forskelligt afspejler snarere historiske tilfældigheder end egentlige faglige forskelle. Der udføres også antropologisk/etnografisk forskning ved Nationalmuseet. Etnografi og antropologi er således i almindelig sprogbrug to forskellige ord for det samme fagområde.
Kilde: Poul Pedersen: etnografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72626
F
Formal dannelseKendskab til sprog, litteratur, filosofi.
Kilde: formal dannelse i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 11. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78362
Bemærkning: Formal dannelse er i teorier om metodisk dannelse at kende metoder og teknikker i faget. I dansk at vide, hvordan man foretager en tekstanalyse, i engelsk at kunne anvende ordbøger og lave enkle grammatisk analyse som forudsætning for at kunne sætte ord sammen og kommunikere. I fødevarehygiejne at kunne aflæse temperaturer og kategorisere fødevarer i forhold til gældende lovgivning, og i forflytningen at kunne anvende ergonomien metodisk på sin egen krop.11 Når en social- og sundhedshjælper har lært at samtale med, fysisk behandle og psykisk støtte en alvorlig syg kan det tolkes som en funktionel dannelse.
Kilde: Henriette Duch. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering af Henriette Duch, 2011.
Formativ
(af fr. formatif, af lat. formatus, af formare danne, forme), dannende; formgivende.
Kilde: formativ i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78395
G
H
HabitusPersoners åndelige beskaffenhed og som begreb i nyere sociologi, især hos Pierre Bourdieu, de fælles adfærdsmæssige dispositioner og former for erkendelse, der knytter sig til bestemte sociale grupperinger, og som udløser forholdsvis ensartede handlingsmønstre. Ordet habitus er latin og betyder 'udseende, beskaffenhed', af habere 'have, holde, eje'; bruges både om ydre og indre tilstand. Habitus inkorporeres via den sociale og kulturelle baggrund og udtrykker holdninger og livsstil.
Kilde: Staf Callewaert: habitus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87788
Heterogenitet
(af fr. heterogénéité, af gr. hetero- + genos slægt, art), forskellighed, uensartethed.
Kilde: heterogenitet i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 7. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91160
I
InstruktivismeInstruktivisme forstås i nærværende som den teoretiske grundindstilling, der hævder, at den primære aktivitet i en undervisningssituation ligger hos underviseren.
Instruktiv, (af fr. instructif, af lat.), belærende; lærerig.
Kilde: instruktiv i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98320
Iterativ
Ordet iterativ er en afledning af latin iteratus, af iterare 'gentage', af iterum 'igen'.
Kilde: Per Durst-Andersen: iterativ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100155
J
K
Kategoriale dannelseDen kategoriale dannelse stiller særlige krav til stof og indhold. Det skal helst fremstå i en prægnant form og samtidig spejle en større helhed. Derved opnås i material henseende, at stoffet "åbner" sig for eleven, og i formal henseende, at eleven "åbner" sig for det, der skal læres.
Kilde: Thyge Winther-Jensen: dannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61304
Den kategoriale dannelse er den ideale dannelsesform for Klafki. Ved at koble den formale og kategoriale dannelse er målet, at den subjektive og objektive dannelse kobles sammen, så mennesket åbner sig mod det objektrelaterede og det subjektrelaterede, en dobbelt åbning. Målet for Klafki er, at eleverne så kan forstå og deltage som aktiv samfundsborger i samtidens store spørgsmål. Han kalder det epoketypiske nøgleproblemer fx fredsspørgsmålet og miljøspørgsmålet. Klafki nævner ikke udfordringerne med fremtidens pres på sundhedssystemet som et nøgleproblem, men han siger også, at hans liste ikke er udtømmende, så jeg tilføjer ét.12 Hvis elever som faglærte og borgere skal forstå, forholde sig til og medvirke til løsninger på fremtidens forventede pres på sundhedssystemet, så skal de forstå, hvilke krav der stilles for at kunne passe syge og ældre, de skal kende til de nye fødevareproblemstillinger, vi har, de skal kunne analysere medier og kunne kommunikere på tværs af kulturer herom, og de skal som mennesker kunne begå sig i arbejdsområder, hvor problemstillingerne er på spil. Det vil sige, de har brug for både formal og material dannelse, for at kunne opnå kategorial dannelse.
Kilde: Henriette Duch. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering af Henriette Duch, 2011.
Kognitiv
Det, som angår viden eller det erkendelsesmæssige. Kognitiv psykologi beskæftiger sig således med bevidsthedsfænomener, der angår erkendelsen modsat fx det viljes- eller driftsmæssige. Sprogfilosofisk kaldes deskriptive (beskrivende) sætninger, som kan være sande eller falske, for kognitiver, eller man siger, at de har kognitiv mening. De deskriptive sætninger har altid en kognitiv mening, mens ikke-deskriptive sætninger, hvis de overhovedet har en mening, siges at have en non-kognitiv mening. Således fx sætninger, der udtrykker en ordre (Luk døren!) eller på anden måde kan bruges til at udføre en talehandling (Jeg døber dig Petrea). Se også kognitivisme.
Kilde: Carsten Bengt-Pedersen: kognitiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107911
Konstruktivisme
Opfattelse inden for samfundsvidenskab, ifølge hvilken mennesker ikke kan opfatte de sociale fænomener direkte, men kun vha. begreber og tankefigurer, der er samfundsskabte eller udspringer af den menneskelige interaktion. Ekstreme udgaver af konstruktivismen medfører den erkendelsesteoretiske påstand, at alt er subjektivt, mens moderate udgaver af konstruktivismen nøjes med at beskæftige sig med, hvordan den samfundsmæssige konstruktion af begreber og viden foregår.
Kilde: Arne Poulsen: konstruktivisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109484
L
M
Material dannelseI den pædagogiske litteratur deles de forskellige teorier om dannelse op i de materiale teorier, der understreger selve indholdet.
Kilde: Thyge Winther-Jensen: dannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61304
Bemærkning: Material dannelse er at have en faglig viden, fx i grundfaget dansk at kende til genrer eller centrale forfattere i litteraturhistorien, i engelsk at kende til kulturhistorie. I indgangen Mad til mennesker kan det være fødevarehygiejne i forhold til forskellige fødevaregrupper, i indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik kan det være at kende til det ergonomiske i en forflytning. Afhængig af det dannelsesteoretiske standpunkt, kan vægten lægges på tilegnelse af mest mulig encyklopædisk viden eller at blive moralsk dannet gennem kendskab til fx klassikere.
Kilde: Henriette Duch. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering af Henriette Duch, 2011.7
N
O
OntologiDen gren af filosofien, der beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til. Betegnelsen ontologi optrådte første gang i den tyske filosof R. Goclenius' Lexicon Philosophicum (1613). Den dækkede det, der tidligere, i henhold til Aristoteles, var blevet kaldt "første filosofi" eller metafysik. I dag bruges metafysik og ontologi ofte synonymt; dog forstås ontologi normalt som en mere speciel undersøgelsesform eller en abstrakt beskrivelse af værensformer eller -måder, hvorimod mere konkrete metafysiske spørgsmål (fx hvorfor verden overhovedet eksisterer, eller om Gud er til) ikke regnes med til ontologien.
Kilde: Søren Harnow Klausen: ontologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135620
P
Positivisme
I filosofien en række centrale retninger i 1800- og 1900-tallets åndsliv. I en udbredt, men upræcis betydning bruges betegnelsen ofte som et skældsord, omtrent synonymt med scientisme, om de filosofiske og videnskabsteoretiske strømninger, som har naturvidenskaben som et forbillede for al menneskelig erkendelse. Positivisme er således forbundet med en påstand om, at der ikke findes nogen form for erkendelse, der ikke er rent erfaringsmæssig. Ordet positivisme er sammensat af positiv og -isme. Kunstordet positivisme blev skabt sidst i 1700-tallet af C.H. Saint-Simon; hans elev Auguste Comte brugte betegnelsen om den tænkemåde, han ville indføre i videnskaben, og som fik stor indflydelse i 1800-tallets åndsliv. Det "positive" betyder det "givne", dvs. det iagttagelige, det faktiske, det virkelige, men også, specielt i 1800-tallet, det nyttige.
Kilde: Carsten Bengt-Pedersen: positivisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144387
Q
R
S
Socialkonstruktivismeden filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret (jf. konstruktivisme). Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhængerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld erkendelsens sociale elementer. Socialkonstruktivismen kritiseres især, fordi den fornægter al objektiv viden og dermed også sit eget grundlag. Herved er den umulig at hævde som en absolut og generel filosofi.
Kilde: Carsten Bengt-Pedersen, Søren Harnow Klausen: socialkonstruktivisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161794
T
U
V
W
X
Y
Z
Til toppen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar