- hvad, hvorfor, hvem og hvordan?
•Evaluering/feedback gennem digitale teknologier
- fx Google Forms, Socrative og Kahoot
•Vi udformer spørgeskemaer (hands on)
•Opsamling på dagen
- fx Google Forms, Socrative og Kahoot
•Vi udformer spørgeskemaer (hands on)
•Opsamling på dagen
Todaysmeet
Opgave 1.
Opgave 1 (10 min)
Grunde for dit team?
...andre?
Drøftes m. sidemanden
I skriver max 2 grunde i TodaysMeet
Om min (Hannes) brug - http://goo.gl/1BEB3O
Rum på dagen på https://todaysmeet.com
Mit bud:
Feed-up for at gøre mål tydelige. Feed-back for at se om undervisningen har virket efter hensigten - Hvad var godt?, hvad kunne være bedre. (formativ evaluering).
Kend jeres virkning
”Målet må være at se effekterne af
vores handlinger og undervisning
og
ikke forveksle dem med handlingerne
og undervisningen i sig selv.”
(Hattie 2013, side 217)
Undervisning ≠ Læring
I undervisning er intentionen at skabe betingelser
for læring af noget specifikt
Sådan skriver Hattie i forbindelse med
hans bud på, hvordan man afslutter sin undervisning.
Udfordringen for uddannelse
Undervisning er ikke et mål i sig selv
Målet med undervisning er at igangsætte læreprocesser
Undervisningens kvalitet skal vurderes på, hvorvidt der skabes læreprocesser og fremgang for eleverne
Hvad er god undervisning?
Undervisning er intentionen om at
skabe betingelser for læring af noget specifikt.
Det stiller en række krav til
underviseren (ekspertlæreren),
som kort kan ridses op i 5 punkter (s. 55 – 59):
a)Viden om og forståelse af fag
/emner, hvilket
fx vil give sig udslag i
måden de kombinerer introduktionen af nyt stof med allerede eksisterende viden
hos eleven.
b)Kan skabe et optimalt læringsmiljø,
dvs et
læringsmiljø, hvor
fejl bydes velkommen, hvor eleverne stiller mange spørgsmål, hvor engagement er
normen og hvor eleverne anerkendes som effektive lærende.
c)Kan evaluere undervisningen løbende
og give feedback, hvilket fx kan ske gennem selektiv
informationsindsamling og lydhørhed overfor eleverne og deres forståelse og
læringsfremskridt frem mod kriterierne for målopfyldelse.
d)Tror på, at alle elever kan opnå
målene, det
kræver respekt for eleverne, både som lærende og som mennesker, hvilket kommer
til udtryk i den måde de behandler og interagere
med dem på.
e)Har indflydelse på både
overfladelæring og den dybe læring. Hvilket
fordrer, at læreren kan opstille
udfordrende mål og at læreren kan invitere eleverne til at engagere sig i
udfordringerne og forpligte sig på at nå målene.
Kilde: Synlig
læring - for lærere af John Hattie (Dafolo
2013)
Kendetegn - god undervisning?
EVA (2013)
Læreren skaber et miljø i klassen, der er positivt fokuseret på læring
Læreren sætter mål for eleverne
Læreren arbejder med evaluering og feedback i undervisningen
Læreren inddrager eleverne
Læreren varierer undervisningen
10 kendetegn - god undervisning
1.Rød tråd og struktur
2.Brug tiden på læring 3.Giv eleverne lyst til at deltage
4.Aktiver det, eleven ved i forvejen
5.Sæt ord på, hvad elevernes skal lære og hvorfor
6.Varier metoderne
7.Tag individuelle hensyn
8.Træn – igen og igen og målrettet
9.Brug rummet (det fysiske)
10.Sig, hvad du forventer
Se også: http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/181/42581.pdf
Hvad
virker i undervisning (2006) Af Per Fibæk Laursen
”Vi
ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er
for kvaliteter i undervisningen, der får eleverne til at lære noget. Det er en
gammel erfaring, der også er bekræftet i mange forskningsprojekter, at der
faktisk er forskel på god og dårlig undervisning.
…
der en omfattende empirisk forskning om dette emne.
…
der ikke er nogen sammenhæng mellem lærernes intelligens eller deres
personlighedsegenskaber
…
ingen undervisningsform eller metode, der er generelt mere effektiv end andre.
I
stedet må lærere først og fremmest undersøge deres egen undervisning
og dens virkning på eleverne.”
Det er at ”kende din virkning”,
det er at forstå denne virkning,
og det er at handle på den viden og forståelse.”
(Hattie 2013, side 47)
Per Fibæk Laursen´s artikel fortsætter: ”… Det kan gøres på
mange måder: Man kan forsøge systematisk at observere sin egen undervisning.
Man kan undersøge elevernes læring ved at analysere deres opgavebesvarelser,
gennem hjemmelavede test, ved at interviewe nogle af dem og på mange andre
måder. Man må eksperimentere med sin undervisning og udvikle nye måder at
undervise på, som måske passer bedre til både eleverne og en selv. Man må lære
af sine kolleger og kan naturligvis også udnytte hjælp udefra i form af
konsulenter, kursusdeltagelse m.m.”
Hvad påvirker så læringen?
Her
bliver Hattie interessant, da hans empiriske forskning viser at alt har effekt
– positiv / negativ.
I forordet til den danske udgave af
”Synlig læring – for undervisere” (2014) skriver
Lars Qvortrup og Niels Egelund, at den empiriske uddannelsesforskningen er så
langt fremme, at den kan pege på de faktorer i en undervisnings- eller
læringssituation, som synliggør
forekomsten af god læring.
Hattie er foregangsmanden på området og
han beskæftiger sig med korrelationer (eller
"ko-relation", "sam-relation")
som i statistik er
et mål for sammenhængsgraden mellem
et sæt af to variable/målinger, jf. forklaringen i
https://da.wikipedia.org/wiki/Korrelation
◦Hvilke aktiviteter vægter I i forbindelse med jeres undervisningsdesign og hvilken virkning har de?
Opgave 3
Drøft den udleverede ”effekt-oversigt”:
◦Hvad overrasker?
◦Har I samme oplevelse af effekten?
◦Er der områder I fremover vil vægte anderledes?
Vi samler op på jeres overvejelser i plenum
Model for påvirkningsfaktor og effekt.
De orange markeringer er de rigtige, og de understregede er mine svar. (**host**)
Kilde: Synlig læring for undervisere (John Hattie) Appendix D s. 294
Model for god undervisning
Didaktik 2.0
Feed-back model
Evaluering med afsæt i Hattie
Hvad
har evaluering med god undervisning at gøre?
Hatties
analyser viser, at feedback kan have både en positiv og negativ virkning. Hvor
finder vi de steder, hvor feedback har den største virkning eller effekt i
forhold til læring og undervisning?
John Hattie og Helen Timperley har udviklet en feedbackmodel.
En dansk version udviklet i forbindelse med et udviklingsprojekt af UCN og 4 folkeskoler, hvor man tog afsæt i Hatties model. Den er beskrevet af Preben Olund Kirkegaard i kap. 8 – Hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier? In Feedback og vurdering for læring (2013).
Hvert feedback spørgsmål kan stilles på de 3 niveauer.
I modellen lægges der vægt på, at der er tale om en proces, hvor elev og lærer indgår i en konstruktiv dialog. Formålet er, at eleven støttes i at blive bevidst om egne mål og læreprocesser og derigennem blive mere og mere selvstændig i forhold til at kunne tage ansvar for egne læreprocesser.
Det betyder, at underviseren i sin planlægning af undervisningen må skabe muligheder for både dialog om og refleksion over læreprocesserne samt give rum for måder at vise processer og resultater på.
Ikt kan bidrage med multimodale kommunikations- og medieringsformer (tekst, lyd, billede, grafik etc.) og kan dermed åbne op for et væld af muligheder for, at det kan ske både synkront og asynkront i forhold til de tre niveauer i feedbackmodellen.
Model for god undervisning
Feedback
på, om opgaven er forstået, og på kvaliteten af gennemførelsen af opgaven. Især
anvendelig når læreren peger på positive og problematiske forhold ved
opgaveløsningen.
Feedback
på læreprocessen, drejer sig overordnet om at opbygge effektive
læringsstrategier hos eleven, som denne kan bruge i et livslangt læringsforløb.
Feedback
på selvregulering af læreprocessen, dvs. at eleven bliver i stand til at
analysere egen læring og aktivt medvirke til at sætte personlige mål for næste
skridt.
Målet
er at reducere afstanden mellem den
aktuelle forståelse og den ønskede forståelse. Kløften kan blandt reduceres,
ved at eleverne øger deres indsats, anvender effektive læringsstrategier og
fastsætter succeskriterier, der understøtter deres egen forventning om mestring. Det kan på længere sigt fører
til, at eleven kan udvikle selvfeedback, hvilket ifølge Hatties
effektstørrelser, er effektivt i forøgelsen af elevens læringsudbytte.
Didaktik 2.0
Evaluering
og feedback
Evalueringsloops
Evalueringsloops
og Hattie´s feedback
Link
til Blooms taksonomi - http://laeringsteknologi.dk/149/4roid/ hvor der
perspektiveres i forholdt til vidensformer.
Kompetencer og kreativitet er interessante.
Opgave 4
Lad jeres overvejelser fra dagens øvelser indgå!
Vælg et undervisningsforløb fra jeres egen praksis (jeres case).
Vis f.eks. i en grafisk illustration, hvilke muligheder for feedback (loop), der findes i forløbet.
Marker de steder / områder, hvor der gives feedback:
◦Forsøg at skelne mellem de forskellige former for feedback, jf. Hatties model.
◦Begrund, hvorfor I mener, at den givne feedback kan støtte eleven i læreprocessen.
Læg jeres svar på jeres blog og link evt. til andres!
Tegn i hånden eller brug et mindmappings-værktøj, fx bubbl.us
Link til mindmap værktøj: bubbl.us
Lavet i ovenstående blog. Se her.
Eksempel, Socrative
- Gå til https://b.socrative.com/login/student/
- Room Name = 525424
- Afvent at quizzen sættes i gang
- Det gælder både om at svare
- rigtigt og at komme først!
Hannes overvejelser om brugen
■http://digitalandonline.blogspot.dk/search/label/test
Socrative kan mere end kahoot!
Kahoot kan også bruges med videoer!!
Refleksion
Læring - overflade eller dybde. Viden, færdigheder kontra kompetencer...
Husk: se slides fra 4. undervisningsdag med referencer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar