Eksperiment 2: Videokonference
Skal vi skype?
Prototyping – didaktiske greb I
Forud for videokonferencerne blev følgende greb aftalt med underviseren (ud fra iagt-tagelser i afdækningsfasen):
- Sekventialisering af undervisningen. Erfaringer viser (fx Maribo, 2003; Klimt, 2009) at videokonference er en anstrengende undervisningsform, hvor der er behov for sekventiering af undervisningen og afholdelse af pauser. Anbefaling: 5-10 minutters forelæsning, 5 minutters gruppearbejde/summemøde, 10 minut-ters drøftelse i plenum gange x antal gange (afhængigt af undervisningstiden).
- Afholdelse af ’fortrolighedsworkshop’ inden selve undervisningen (finde ud af om alt det tekniske kører) – ellers risikerer man at undervisningen spoleres af praktiske irritationer når det ’gælder’.
- Førstehåndsindtrykket er vigtigt! Brug fx ti minutter på at sikre at alle har forbin-delse osv. – overvej hvad de øvrige studerende skal lave imens (refleksions-opgave, opvarmning eller lignende).
- Tag evt. udgangspunkt i en lille videocase. En god idé at se den fælles første gang (i stedet for at forudsætte at de studerende alle har forberedt sig ved fx at se en lille film). Det gælder om at nedsætte gnidningsmodstanden.
- Brug gruppearbejde. Lad fx de studerende tre og tre diskutere en model (ledel-sesmodel) og argumenter for valg – producer fx tre påstande for valget af netop denne model. En studerende er moderator i grupperummet, en anden stude-rende fremlægger i plenum.
Endelig var følgende overordnede didaktiske principper og forudsætninger for brug af videokonference fremlagt og diskuteret:
- Klar strukturering af undervisningen
- Nærvær
- Fremme kommunikation – især spontanitet
- At underviseren er fortrolig med teknikken
- Drejebog:
- plan for undervisningssekvenser
- roller (underviser, studerende)
- Organisering: 1,2, 4, mange? Plenum, gruppe, par, individuelt? Skrive-tid/ tænketid?
- Arbejdsmåder: se, lytte, tænke, tale?
- Skal der være fælles tekstoplæg? Word-dokumenter, PP, andet? Skal de stu-derende forinden have samlet en mappe med dokumenter som skal bruges? (Fx have downloadet fra Fronter)?
- Skal de studerende producere noget undervejs? Fx noget tekst – og hvor skal dette placeres efterfølgende?
Didaktiske greb II
De didaktiske greb der blev udviklet og introduceret undervejs i forløbet, danner ram-me og baggrundstekst for de nedenstående bud på didaktiske greb. Det vil sige at ne-denstående bud skal ses i lyset af budene om:
- ... en klar strukturering af undervisningen. Undervisningen er klart struktureret, når varetagelsen af undervisningen fungerer, og når der i lige høj grad for læ-rere og elever er en tydelig ”rød tråd” i undervisningen (Meyer, 2005: 24).
- ... at etablere mulighed for nærvær i selve undervisningssituationen (Augestad & Lindsetmo, 2009).
- ... at fremme kommunikationen i videokonferencen i forhold til spontanitet og samtidighed ved at forholde sig til de udfordringer der er i forhold til at se og høre hinanden.
- ... at etablere en fortrolighed med teknikken, så man som underviser har mu-lighed for at skabe koblingen mellem den tekniske og den læringsmæssige dimension (Hedestig & Kaptelinin, 2005).
Hvorfor? (formål): Hvad er formålet med inddragelse og afholdelse af videokonferen-ce?
- Formidle - at præsentere nyt stof og styre et forløb? (spørgsmål-svar-interaktioner)
- Dialog – dialog om det faglige stof (autentiske spørgsmål). Alternativt: diskus-sion
- Samarbejde – fælles udvikling af ideer (brainstorm, idegenerering)
- Vejlede – proces- og/ eller produktorienteret
- Koble – mellem uddannelsens faglige emner og den studerendes erfaringer (teori – praksis). Det kan være underviseren, der kobler ved at inddrage prak-siseksempler eller den studerende, der kobler til konkrete eksempler fra ’den virkelige verden’. Alternativt: erfaringsudveksling – vi ser at videokonferencer-ne faciliterer interaktion mellem de studerende og med stoffet, når de stude-rende får mulighed for at bringe egne erfaringer i spil
Hvad? (indhold): Hvad skal der arbejdes med i videokonferencen?
- Personlige erfaringer
- Fagligt stof/ lærebogsstof
- Introducere nyt stof
- Repetere gennemgået stof
- Aktuelle temaer
Hvem? (deltagerforudsætninger): Deltagerforudsætninger vedrører i det virtuelle læ-ringsmiljø spørgsmålet om deltagernes kendskab til hinanden. På den ene side er kendskab til medstuderende en forudsætning for aktiv deltagelse i videokonferencerne – og i videre forstand i et socialt læringsfællesskab. På den anden side er videokonfe-rencerne måske netop en måde at etablere dette kendskab på. Qua videokonferen-cens multimodale kommunikation får de studerende mulighed for at få føling med hin-anden – at bruge flere sanser til via flere kanaler at danne sig et indtryk af hinanden.
Hvor? (rammerne): Læringsrum er ikke blot fysiske rum og deres indretning, men og-så et socialt og mentalt rum. Hvordan designes dette så dialog mellem de studerende faciliteres? Teknikken virker hindrende for den flydende dialog hvorfor det er væsentligt at inddrage mindre fora (grupperum), hvor de studerende lettere kommer til orde.
Hvornår? Hvornår inddrages videokonference? Her henviser ’hvornår’ til hvornår i det samlede didaktiske design? Videokonferencer skal tænkes ind i anderledes didaktiske designs, hvor forholdet mellem videokonferencen og de øvrige aktiviteter er eksplicit og tydeligt. Inddrages videokonferencen som en optakt til et nyt tema, opbygning af forforståelse, undervejs eller som efterbearbejdning? Faren er at videokonferencerne optræder som øer i e-lærings-havet – målet er at videokonferencen i stedet metaforisk tænkes som broer – enten broer inden for et tema eller mellem temaer; det kan også være brobygning mellem studerende/individer/deltagere i det sociale læringsfælles-skab. Det hænger snævert sammen med underviserens opgavedidaktik: tænkes vi-deokonferencernes diskussioner fx med som optakt til en asynkron, skriftlig diskussi-on? Hvordan er forholdet mellem fællesskab i konferencen og individuelle opgaver og gruppeopgaver i den asynkrone konference?
Hvordan? Hvilke læreprocesser og roller iscenesættes? Hvad er lærerens rolle? At være lyttende, kommenterende, stilladserende, instruerende? At være rollemodel i for-hold til fx inddragelse af erfaringer? Eller ved at vise hvordan man kan samarbejde om en faglig problemstilling, give respons osv.? Hvad er de studerendes rolle? At være moderator, tilhører, oplægsholder? Opfordres de studerende til at bidrage med multi-modale materialer (filmklip, billeder, tekster), der gøres til genstand for analyse og dis-kussion? Faciliteres fælles arbejdsprocesser via skærmen og den fælles tavle?
Refleksion
I forhold til egen praksis kan jeg ikke se noget undervisningsformål,som pædagogisk potentiale, med videokonference som f.eks. skype.
Hvis undervisningen hos os var 100% netbaseret kan jeg sagtens se fordele ved det, men ikke som det ser ud p.t.
Hvis det skulle være, kunne jeg se en fordel i at bruge f.eks. skype som supplement til f.eks. youtube videoer, thinglink mv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar