mandag den 28. august 2017

Inspiration

I faget Styring - Pneumatik (trykluftstyring), gives der oplæg i teori omkring pneumatik i klasselokale ved hjælp af powerpoints, der indeholder emner omkring komponenter, symboler og virkemåde.

Indimellem teori oplæggende, trænes der i praktiske øvelser omhandlende komponent genkendelse, monteringsteknik og afprøvning af det opstillede på nogle prøvestande i en produktionshal.
Se figur 1.

Hvad, hvordan og hvorfor.
Som et led imellem teori og praksis, altså et led til at binde overgangen fra teori til praksis, findes der en simuleringsprogram kaldet Festo fluidsim. I dette program kan man opbygge en styring, ved at vælge de rigtige komponenter, indsætte dem de rigtige steder, og derefter kan man simulere styingen, dvs. man kan "trykke" på komponenter og se om styringen virker efter hensigten, inden at styringen laves som en praktisk øvelse på prøvestand.
Se Figur 2 herunder.


Figur 2.
- Festo fluidsim


Festo fluidsim programmet bruges ikke i lige stor grad som tidligere, da det er enormt tidskrævende på den måde det tidligere har været brugt. Som det er nu, bruges det til at vise eleverne hvordan det hænger sammen, at en styring virker som den gør. Det er typisk de lidt sværere opgaver at det bruges til, og- eller til elever der er lidt hurtigere, og dermed kan bygge styringer ud fra egen idéer, eller opgave givet af lærer (differentiering). Eleverne interagerer med programmet som digital ressource, men de interagerer også i nogen grad med hinanden.

Jeg tænker nu, at man kunne lave en instruktionsvideo til brugen af programmet Festo fluidsim, her tænker jeg begreber som Flipped classroom og Blended learning. Det kunne gøre at simuleringsprogrammet kunne bruges som vi tidligere har gjort, men at de lærer brugen af programmet hjemme som lektier, og i skolen bruge programmet med vejledning fra lærer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar