Blooms taksonomier

Blooms taksonomier skal ses som hjælp til undervisere, til et give en forståelse for hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau, gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer. Blooms taksonomi er blevet revideret flere gange, herunder vist med hvilken type vidensform der er i spil.

Blooms reviderede taksonomi



Modellen bygger på at forståelse af et emne kan betragtes som en kronologisk rækkefølge. Der er altså tale om en kognitiv taksonomi. Lidt som at bygge et hus. Fundamentet skal være bestående, før man kan bygge vægge osv. Basal viden skal være på plads, før denne kan anvendes. Teori skal kunne anvendes, før man kan kan benytte den i en analyse. Idéelt set, går man fra det simple til det komplekse, fra det kendte til det ukendte.

Blooms digitale taksonomi

Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”. I modellen herunder der er lavet med inspiration af Andrew Churches’ tanker og givet nogle eksempler på web 2.0-værktøjer, der kan understøtte og kvalificere de enkelte kategorier.



Modellen er på ingen måde en facitliste. Snarere kan man se de nye, “digitale” tilføjelser som eksempler og en kilde til inspiration og som en guide i planlægning og evaluering af sin undervisning:
Hvordan tilrettelægger jeg mit undervisningsforløb (didaktiske design), således at eleverne har mulighed for at udvikle kompetencer inden for de ønskede kategorier?

Man kan også bruge modellen til refleksion over egen praksis:

Hvilke digitale tilføjelser arbejder mine elever allerede med?

Hvilke arbejder de ikke med?

Hvad ville det betyde for arbejds- og organiseringsformer, lærer- og elevroller, hvis eleverne arbejdede med f.eks. de digitale tilføjelser i de 2 øverste kategorier?

Hvordan kan jeg være sikker på, at eleverne faktisk lærer mere?