søndag den 27. august 2017

TPACK

Hvad er TPACK?
TPACK står for: Technological, Pedagogical And Content Knowledge.

Den danske oversættelse er TPFV, og står for:

  • Teknologisk
  • Pædagogisk
  • Fagfaglig
  • Viden.

  • For at kunne integrere teknologi i undervisningen, må undervisere beherske 3 grundlæggende vidensområder:



  • Teknologi – læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m.
  • Pædagogik (og didaktik) – viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.
  • Fagfaglig – Viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder.




  • De 3 vidensområder: teknologi, pædagogik og fagfaglighed skal ikke ses hver for sig, men som en kompleks, komplementær størrelse. De er alle lige vigtige.



    Her en kort gennemgang af modellens 4 snitflader: PFV, TFV, TPV og TPFV:



  • TFV – teknologisk, fagfaglig viden er viden om, hvordan fagligt indhold kan ændres og repræsenteres, når det digitaliseres. Viden om hvad f.eks. dynamiske fagprogrammer, hypertekster, simulationer og multimodale tekster gør ved indholdet. Undervisere skal ikke blot have viden om fagets indhold, men også viden om hvordan teknologi kan skabe nye måder at undervise i, bearbejde og repræsentere et givent indhold.

  • Eksempel: Viden om hvordan programmet “geogebra” i matematik kan bruges til at forstå ligningsløsning på helt nye måder, hvor eleverne eksperimenterer med og reflekterer over egne, selvstændige, visuelle løsningsforslag og bevisførelser. Eller viden om at tjenesten “soundcloud” installeret på elevernes smartphones, kan være med til at forbedre elevernes aktive ordforråd og udtale i engelsk, fordi deres sproglige opmærksomhed skærpes, når de hører sig selv, og fordi de har mulighed for at genhøre deres indspilninger.



  • PFV – pædagogisk, fagfaglig viden er viden om, hvilke undervisningstilgange og strategier der passer bedst til indholdet. Det er er også viden om pædagogiske og didaktiske teoriers anvendelighed i forhold til indhold, viden om elevernes forudsætninger, viden om hvad der ofte er svært at lære, viden om hvordan indholdet skal struktureres m.m.



  • TPV – teknologisk pædagogisk viden – viden om hvordan teknologi kan understøtte pædagogiske og didaktiske modeller. Viden om hvordan teknologi kan kvalificere forskellige arbejdsformer, kollaborative læringsscenarier, videndeling, projekt- og procesorienteret læring og fremme elevernes refleksion over egen læreproces.

  • Eksempel: Viden om hvordan sociale, kollaborative og kommunikative værktøjer som f.eks. Google docs, Springpad, Twitter, Edistorm, Kidblog og Diigo kan kvalificere en projektpædagogik i forhold til at skabe rum for kommunikation og samarbejde på tværs af landegrænser og facilitere elevernes refleksion over egen læring.



  • TPFV – teknologisk, pædagogisk, fagfaglig viden. I hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Succesfuld integration af teknologi foregår her.
  • Ingen kommentarer:

    Send en kommentar