Digital teknologi og design

Tabel 1: Fem IT-diskursers perspektiver og kompetencemål.

Fem perspektiver på digital teknologi og undervisning:

Digital teknologi diskuteres forhold til til at forandre og understøtte de eksisterende fag.

Digital teknologi diskuteres også forhold til til at understøtte lærings- og undervisningssituationerne.

Et tredje perspektiv er at forstå digital teknologi som et nyt fagfelt.

Endelig består et perspektiv på skole og digital teknologi som en katalysator for de forandringer af samfundet, vi oplever samtidig med den øgede digitalisering.

.. at klæde elever på til at mestre den digitale teknologi som forudsætning for at forstå og agere meningsfuldt i et demokratisk samfund.

Hvorfor digitale fabrikationsteknologier?


Særligt er fabrikationsteknologier velegnede inden for de tre sidste perspektiver:

IT som fagfelt

IT som forståelseesramme

IT som frigørelsesramme

Her nævnes fabrikationsteknologier (for eksempel 3D-printere, vinylskærere og laser cuttere) og digitale konstruktions-kits (lilly-pads, Arduino, little Bits, osv.), som velegnede inden for de tre sidste perspektiver.

Og jeg synes især at konstruktions-kits er rigtigt interessant. Dels fordi at de er blevet billigere, let tilgængelige og der er masser af guides og fora på nettet til at komme i gang.

Schelhowe (2013) oplister erfaringer med fire fordel ved at lade børn og unge fabrikere med teknologi:

1. Revitalisere forbindelsen mellem fysisk aktivitet og abstrakt tænkning.

2. Bidrage til forståelse af en "bagvedliggende" model for alle teknologier.

3. Styrke børnenes designkompetence fra tidlig idéudvikling over skabelses-processer til egentlig entrepenørskab.

4. Skabe en dyb forståelse for det digitale liv og medierede samfund.

5. Demokratisering af fabrikationsprocessen. Bliksten (2013) bidrager med en femte fordel.

Refleksion:
Når jeg tænker på faget PLC-programmering på Industrioperatør uddannelsen, hvor eleverne på få dage skal lære et for dem kompliceret programmeringssprog, kunne det være bedre med konstruktions-kits som f.eks. Arduino eller lignende.
Når nogle af erfaringerne i ovenstående er: Bidrage til forståelse af en "bagvedliggende" model for alle teknologier, og Skabe en dyb forståelse for det digitale liv og medierede samfund, for blot at nævne nogle få, kan jeg ikke se andet end at det er en mulighed at implementere andre teknologier der kan være lettere at gå til. Det er sjovere både for børn og voksne, og bare det er motiverende i sig selv fremfor et kompliceret system eleverne efter egen opfattelse, aldrig kommer til at bruge. Et system med funktionsblokke i stedet for decideret programmering, burde kunne tilgodese samme læring i digitale teknologier. Bare se på skolebørn når de laver konkurrence i Lego Mindstorm, det er både sjovt og lærerigt for dem.
Man kan i Arduine lave programmering på alternative måder, som f.eks. en form for funktionsblokke:
https://learn.sparkfun.com/tutorials/alternative-arduino-interfaces